Annonce


Annonce

Annonce

Copa del Rey: AD Ceuta 0-5 FC Barcelona

Copa del Rey - 19. januar 2023




Barca mødte AD Ceuta torsdag aften og det skulle vise sig at blive en magtdemonstration. Første halvleg var der ikke meget knald på, men i anden halvleg fik Barca sat Ceuta på plads og vandt uden de store problemer. Billetten til kvartfinalen i Copa del Rey er dermed hjemme.

FC Barcelonas startopstilling
Iñaki Peña, Bellerin, Garcia, Alonso, Alba, Kessié, Roberto, Pablo Torre, Raphinha, Lewandowski og Ferran Torres

45' P. Torre Gavi
60' F. Torres Ansu Fati
73' Roberto Busquets
73' Alonso Christensen
80' Raphinha Alarcon

Mål
- 0-1 41' - Raphinha
- 0-2 50' - Lewandowski
- 0-3 70' - Ansu Fati
- 0-4 77' - Kessié
- 0-5 90' - Lewandowski



Torsdag aften var Barca taget sydpå for at spille mod AD Ceuta. På papiret var der ingen tvivl om, hvem der var favoritten, men i løbet af 90 minutter kan alt ske - specielt i en pokalturnering. Kampens indledning bar præg af et aggressivt hjemmehold, som trykkede hårdt på Barca-spillerne for at vise, at de ikke ville opgive kampen på forhånd. Barca spillede overordnet set skidt i første halvleg og var ikke skarpe nok i de afgørende afleveringer op i banen.

Der kom et par sporadiske forsøg fra begge mandskaber, men det lignede at Ceuta havde godt fat i Barcas offensiv selvom Barca naturligvis så meget til bolden. Man skulle helt hen til det 41. minut før der skete noget, da Franck Kessié spillede bolden ud til Raphinha på kanten af feltet. Brasilianeren skubbede bolden over til sin venstre fod og sendte et følt og lumsk skud afsted, som op langs stolpen gik i mål og så var Barca i front lige inden pausen hvilket var vigtigt for Xavi og spillerne. Anden halvleg var kun fire minutter gammel, da Raphinha var tæt på igen. Denne gang sendte han dog bolden tæt forbi målet. Lewandowski var dog skarpere sekunder senere, da Kessié opsnappede en bold fra Ceutas venstreback og tog den med ind i feltet før han fandt Lewandowski. Polakken sparkede til kuglen første gang så den gik igennem benene på keeperen og i mål til 0-2. Dermed havde Kessié assisteret begge Barcas mål.

Bare to minutter efter Lewandowskis mål var Kessié selv tæt på at score, da han modtog bolden på kanten af feltet og lavede en flot vending før han trykkede af, men bolden sneg sig forbi målrammen. Mere skarphed var der over indskiftede Ansu Fati, da han med 20 minutter igen modtog bolden af Alba. Ansu Fati havde kun én ting i hovedet: Score mål. Han løb hurtigt ned i Ceutas felt og snød sin direkte modstander til at gå over på det forkerte ben så Ansu kunne trække bolden over til sit højre og sparke den i mål til 0-3. Det blev også til 0-4 på måltavlen på det lille ydmyge stadion, da Raphinha sendte et indlæg ind i feltet, hvor Kessié igen var gået med. Her headede Barcas midtbanemand bolden i mål.

I de sidste 10 minutter var der glæde at spore hos 18-årige Alarcon, som var blevet udtaget til kampen i og med at Memphis Depay er taget til Atletico Madrid. Alarcon fik tilmed debut for førsteholdet. Lige som uret havde rundet 90 minutter brød Eric Garcia en Ceuta-aflevering og stormede op i banen, hvor han fandt Lewandowski. Den kølige polak lavede en skudfinte, gik over til højrebenet og klappede bolden i mål til 0-5. Barca kørte sikkert sejren hjem uden for meget besvær og er dermed klar til kvartfinalen i Copa del Rey. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Copa del Rey: AD Ceuta 0-5 FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder