Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

La Liga: FC Barcelona 1-0 Getafe

La Liga - 22. januar 2023



La Liga: FC Barcelona 1-0 Getafe

© Getty Images


Der var ikke meget ginst over Barcas spil søndag aften, da de spillede årets første hjemmekamp. Her var Getafe på besøg og de fik faktisk et mål annulleret tre minutter inde i kampen. Getafe lod sig ikke ryste af Barcas høje selvtillid ovenpå Super Cup-triumfen og tog tydeligt vis til Camp Nou for at forsøge at få noget med hjem.

FC Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Roberto, Koundé, Christensen, Balde, Gavi, Busquets, Pedri, Dembélé, Ansu Fati og Raphinha

46' Christensen Garcia
46' Balde Alba
62' Raphinha Kessié
77' Roberto Alonso

Mål
- 1-0 35' - Pedri



Før opgøret var FC Barcelona store favoritter til at snuppe sejren, men inde på banen var det bestemt ikke fordi, at Barca var Getafe specielt overlegen - i hvert fald ikke i første halvleg, hvor catalanerne sad mest på bolden som altid, men hvor de havde problemer med at bryde madrilenerne ned for alvor. Statistisk set var Getafe faktisk farligst med flest skud og de fik da også et mål annulleret efter bare tre minutter, da de slog til på en omstilling, men linjedommeren fik at vide kort tid efter scoringen at der var offside. Og linjedommeren var da også ganske dårlig, da han i adskillige situationer ikke vinkede med flaget på tydelige offsides. Han skulle hele tiden have hjælp fra VAR-vognen til at slå til på en offside.

Barca dominerede uden for alvor at blive farlige mens Getafe konstant lå på lur og de havde da også flere omstillinger, men efter 35 minutter kom forløsningen for Barca, da Christensen brød en Getafe-aflevering og sendte bolden op i banen til Raphinha, som sendte den videre ind midt foran mål, hvor Pedri dukkede op og sendte bolden i mål til 1-0. Det var ikke ufortjent, at Barca kom i front, men heller ikke fordi, at de havde sprudlet og bare ventede på målet. Med fem minutter til pausen var Getafe tæt på udligningen, da Pedri smed en for sløv aflevering ned mod Ter Stegen. Borja Mayoral var helt alene igennem, men Ter Stegen stod godt imod og reddede Barca. Fire minutter senere var den så gal igen i Barcas forsvar, da catalanerne blev spillet totalt tynde indtil Carles Aleña kom til baglinjen og egentlig bare skulle spille bolden fladt indover til Mayoral, men hans gav den alt for meget fart så den endte helt ude til indkast til Barca.

Lige inden pausen begyndte tændingen at stige på Camp Nou, da Getafe-spillerne kom alt for sent i flere situationer. Dommeren begyndte at miste kontrollen - specielt da Raphinha blev jordet uden bolden var i nærheden. En klar forseelse til et gult kort, men dommeren dømte ingenting. Derfor kom pausen på et godt tidspunkt for dommeren for at få bedre fat om opgøret.

Fra anden halvlegs start valgte Xavi at foretage to ændringer, da Balde og Christensen gik ud og gav plads til Alba og Garcia. Christensen var blevet ramt i slutningen af første halvleg, så det var nok i den forbindelse, at han blev pillet ud. Efter en times spil var det så Raphinhas tur til at blive taget ud og så kom Franck Kessié på banen. Barca forsøgte at skabe kampen, skabe chancer og spille flot, men de havde store problemer med at dominere Getafe, som på ingen måde var udspillet. Getafe var ofte oppe omkring Ter Stegens mål og med 12 minutter igen havde Roberto spillet færdig og blev erstattet af Alonso. Roberto kom ikke med meget offensivt og nede i defensiven blev han ofte udspillet, men han var også ofte alene om at dække op.

Med fem minutter igen var Franck Kessié tæt på at lukke kampen, da Garcia samlede bolden op foran eget felt og sendte den videre til Dembélé, som flot drev den videre op i banen og fandt Kessié inde i feltet. Midtbanemanden gik forbi sin direkte modstander, men kom ud af balance i skudøjeblikket og så sad forsøget lige på keeperen. Det lignede en typisk hjemmekamp af Barca, hvor de sad mest på bolden, men på ingen måde sprudlede og havde problemer med at lukke af bagude. Det har klart set bedre ud de seneste par udekampe. I det 93. minut var Juanmi Latasa tæt på for Getafe, da han kom over Busquets på et indlæg inde i feltet, men hovedstødet sad lige på Ter Stegen. Barca fik hentet den smalle 1-0-sejr og presser dermed Real Madrid inden deres svære udekamp mod Athletic Bilbao her til aften. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder



Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

37 min. Barca ved, at det ville være lettere at ...
3 t. Gerard Piqué: "Mit 2022 hold? Courtois, ...
4 t. Hvis det ender med at Hector Bellerin fo...
5 t. Real Madrid spiller 0-0 hjemme mod Real ...
5 t. Det 'positive' omkring Ousmane Dembélés ...
6 t. Sporting Lissabon forbereder et bud på H...
7 t. Marçal Lorente har udgivet en artikel om...
8 t. Ousmane Dembélé er ude i 6 uger. Barca v...
9 t. Las Palmas modtager 5 millioner euro fra...
10 t. Med Ousmane Dembélé ude i hele februar e...





Ugens mest læste

Seneste nyheder