Annonce


Annonce

Annonce

Medie: Bellerin er på vej til Sporting

Transfermarked - 30. januar 2023




Hector Bellerins tid i FC Barcelona har ikke været storslået og højrebacken er allerede på vej videre. Angiveligt inden for de næste 24 timer. Xavi har ikke for alvor set lyset i Bellerin det seneste halve år og mens Bellerin gerne vil til Real Betis, så har Sporting Lissabon nu banket på hans dør.

Således melder Mundo Deportivo, at Sporting er interesseret i at hente Bellerin denne måned inden transfervinduet lukker og efter grundige overvejelser har Bellerin godkendt at skifte. Nu er det op til klubberne at finde en løsning og Barca må formodes at få et par kroner for backen, da han trods alt stadig har et halvt år tilbage af sin kontrakt.



Skulle Bellerin forlade Barca, så gør det ikke det store ved klubbens lønbudget. Bellerin offentliggjorde selv, at han tog til Barca og accepterede en løn på 500.000 euro for den ene sæson, som han skrev under på. Det svarer til 41.000 euro pr. måned hvilket for en fodboldspiller på det niveau er meget lavt. Bellerin tog dog det sportslige projekt i Barca over pengene.

Angiveligt er Barca og Sporting allerede i forhandlinger og inden længe vil det blive kendt om parterne har nået hinanden eller om Bellerin bliver på Camp Nou sæsonen ud. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Medie: Bellerin er på vej til Sporting

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder