Annonce


Annonce

Annonce

La Liga-chef til Laporta: Forklar eller træd af

La Liga - 20. februar 2023




I disse dage har der kørt mange nyheder igennem de spanske medier om den såkaldte Negreira-sag, hvor det er kommet frem, at FC Barcelona har betalt den tidligere vicepræsident i den spanske dommerkomitée om oplysninger omkring dommerne.

Er der én mand, som ofte optræder usympatisk i en vigtig rolle, så er det La Ligas helt egen præsident: Javier Tebas. Han er erklæret Real Madrid-fan og Joan Laporta har længe været rasende på Tebas for at ændre reglerne udelukkende for at irritere Barca og gøre livet svært for klubben. Det blev han fanget i omkring Gavis kontraktsituation, som måtte en tur forbi retten.



Tidligere udtalte Tebas klart og tydeligt, at Barca ikke har gjort noget ulovligt i Negreira-sagen, men nu fortæller han, at den på sigt kan blive værre end Juventus-sagen fra 2006, hvor holdet blev rykket ned i Serie B. Tebas kræver, at Joan Laporta forklarer sig - ellers burde han træde af.

- Hvis Laporta ikke forklarer Negreira-sagen, så bør han træde af. Barca har ikke været gennemsigtige i sagen og de har slet ikke forklaret noget, fortæller Tebas på et pressemøde i dag og følger op:

- Lige nu vil jeg sige, at Juventus-sagen er værre, da de allerede er blevet straffet, men på sigt vil jeg tro, at Barcas sag vil blive værre, lød det yderligere fra Tebas før han kom ind på Premier League og La Liga:



- Premier League destabiliserer europæisk fodbold. De er 'Super Gælds Ligaen'. I forhold til audiovisuelle indtægter, så ville Barca og Real Madrid være nummer tre eller fire i Premier League. I La Liga kigger vi på et stabilt system - ikke som Premier League.

- Den kommercielle efterspørgsel i Premier League har ikke ændret sig i de seneste år. Den store forskel er, at de har et stort antal ejere, som driver klubberne til tab. La Liga-klubberne har tabt 250 millioner euro mens Premier League-klubberne har tabt to milliarder euro.

- Hvis vi ønsker en model, hvor ejerne bruger penge og skaber enorme gæld i deres klubber, som i Premier League, så ville vi ødelægge den organisatoriske model i klubber som Barca, Real Madrid eller Athletic Bilbao, som ikke har én ejer.



Javier Tebas har længe talt om, at La Ligas model er bedre end Premier Leagues model og at ligaen i Spanien er bedre end Englands liga. Til gengæld udtaler klubpræsidenterne i Spanien ofte, at Premier Leagues måde at lave forretning på er bedre og skaber noget større. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


La Liga-chef til Laporta: Forklar eller træd af

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder