Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Ter Stegen nærmer sig El Clásico-rekord

Nyheder - 3. marts 2023




Marc-André ter Stegen har været flyvende i denne sæson og selvom han ikke skulle redde nogle skud fra Real Madrid i går, så var han yderst aktiv når det kom til at komme ud i feltet og gribe bolde og være med i pasningsspillet.

Da dommeren fløjtede opgøret af kunne Ter Stegen juble over sit sjette clean sheet i El Clásicos og dermed går han op på siden af Iker Casillas, Andoni Zubizarreta og Francisco Buyo. De fire keepere har nu i alt seks clean sheets i El Clásico og kun én målmand har flere: Victor Valdés.



Barcas tidligere keeper Victor Valdés formåede at holde buret rent syv gange mod Real Madrid og det er rekord. Ter Stegen kan altså allerede i denne sæson potentielt set tage rekorden for sig selv, da Barca stadig mangler at møde Real Madrid i ligaen. Det sker den 19. marts hvor Ter Stegen med rent bur kan gå op på siden af Valdés.

Den 5. april er der returkamp i Copa del Rey og kan Ter Stegen snuppe endnu et clean sheet, så vil han være oppe på otte af slagsen og dermed selv sidde på rekorden. Det er helt sikkert noget, som vil motivere ham, da det er historisk at have sit navn skrevet på El Clásico-rekorder.



Forskellige El Clásico-rekorder

Flest mål i samme kamp: Real Madrid 6-6 FC Barcelona (1916) og Real Madrid 11-1 FC Barcelona (1943)

Flest El Clásicos uden at lukke mål ind: FC Barcelona med 5 kampe fra 1972 - 1974

Længste ubesejret El Clásico-stime: Real Madrid med syv kampe fra 1932 - 1935

Længste stime med El Clásico-mål: FC Barcelona med 24 kampe fra 2011 - 2017

Topscorer i El Clásico: Lionel Messi med 26 mål

Flest El Clásicos spillet: Sergio Busquets med 46 (tog rekorden for sig selv i går)

Flest clean sheets: Victor Valdés med 7

Flest assist i El Clásicos: Lionel Messi med 14

Flest assists i én El Clásico: Xavi med 4 i 2009

Flest El Clásico-assists på én sæson: Lionel Messi med 5 i 2011/12

Flest gule kort: Sergio Ramos med 22

Flest røde kort: Sergio Ramos med 5 Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Ter Stegen nærmer sig El Clásico-rekord

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder