Annonce


Annonce

Annonce

Hvorfor valgte Barca at forlænge med Roberto?

Nyheder - 5. marts 2023




For nyligt kunne FC Barcelona annoncere, at klubben har forlænget aftalen med Sergi Roberto frem til sommeren 2024 med mulighed for at forlænge den yderligere til 2025. Derudover er han blevet udstyret med en voldsom frikøbsklausul på 400 millioner euro. Men hvad er pointen med forlængelsen? Den finder man hos La Liga.

Hvis økonomien var i orden hos FC Barcelona, så var Sergi Roberto blevet sendt videre på en fri transfer sidste sommer. Men alligevel valgte Barca at forlænge med den alsidige spiller, som da også accepterede en meget lav løn. Selvom han har været i klubben i hele sin karriere, så er han blandt de lavest lønnede på holdet. Men der er en grund til, at klubben valgte at forlænge med ham for nyligt.



Barca har ikke mange penge at bruge til sommer og derfor er der ingen garanti for, at klubben kan hente en ny mand til højrebacken, som er den position, hvor Roberto typisk spiller. Godt nok har han spillet på midtbanen en del på det seneste som følge af fravær hos de øvrige spillere, men ellers sidder han altså på bænken og ser fodbold.

For Barca er det lettere at forlænge en spiller med en meget lav løn end at hente en ny spiller ind udefra, som man først skal betale en transfersum for og dernæst med al sandsynlighed aflønne i højere grad end Roberto, som selv har udtalt, at hans løn svarer til samme løn, som B-spillerne modtager. Det er altså at økonomiske årsager - i første omgang - at klubben har forlænget med Roberto.

Derudover kan man ikke tage fra ham, at han er en alsidig spiller og kan spille på stort set alle positioner på banen. Når han rammer en god dag kan han levere en solid præstation på mange positioner og det har naturligvis også været et tema for Xavi, som i fravær af andre spillere kan dække ind med Roberto.



31-årige Sergi Roberto har i denne sæson spillet 23 kampe og scoret tre mål. De tre mål gør dette til hans bedste sæson siden han i 2010 trådte ind på førsteholdet. Fra 2015 til 2020 spillede han i gennemsnittet 45 kampe pr. sæson. Her var han fast starter på højrebacken men er altså blevet kørt ud de seneste tre år, men er alligevel at finde i klubben.

Hans alsidighed og klubbens økonomi spiller altså en stor faktor i forlængelsen af hans kontrakt med grunden til, at klubben har accepteret at give ham muligheden for at forlænge helt ind i 2025 skal finde i, at hvis ikke klubben får bedre styr på økonomien i løbet af det kommende halvandet år, så kan man trykke på knappen og forlænge ham i endnu en sæson. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Hvorfor valgte Barca at forlænge med Roberto?

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder