Annonce


Annonce

Annonce

La Liga: FC Barcelona 2-1 Real Madrid

La Liga - 19. marts 2023




Der var topkamp på Camp Nou søndag aften, da FC Barcelona tog imod Real Madrid i La Liga. Barca havde et forspring på ni point inden kampen og derfor gik begge hold benhårdt efter sejren; Barca for at øge forspringet og Real Madrid for at lukke holdet. Barca skabte mest, men var ganske uskarpe i deres afslutninger mens Real Madrid ikke skulle bruge mange afleveringer på at skabe chancer.

FC Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Araujo, Koundé, Christensen, Balde, De Jong, Roberto, Busquets, Gavi, Raphinha og Lewandowski

77' Roberto Kessié
83' Raphinha F. Torres
90+1' Gavi Ansu Fati

Mål
- 0-1 9' - Araujo (Selvmål)
- 1-1 45' - S. Roberto
- 2-1 90+2' - Kessié



Der gik kun 30 sekunder af kampen før Real Madrids Karim Benzema mærkede bolden efter, da Sergio Busquets umotiveret smed bolden væk midt på banen. Valverde fandt Benzema, som trak bolden ud mod venstre side før han på kanten af feltet sendte et halvtungt spark afsted, som dog ikke gav Ter Stegen problemer. Barca svarede igen to minutter senere, da Lewandowski på fornem vis drejede rundt om Toni Kroos og sendte en tordenbold afsted, som Courtois måtte ud i fuld længde for at nå. Få minutter senere var det tæt på for Barca igen, da De Jong pludselig pludselig bolden i venstre side og så stod Raphinha ellers klar inde i feltet. Brasilianeren modtog bolden og forsøgte at udplacere Courtois med hovedet, men igen reddede den belgiske stopper for madrilenerne.

Bare sekunder efter var det Sergi Robertos tur til at forsøge sig, men hans flugter gik snært over målet. Ovenpå et hårdt pres fra Barca forsøgte Real Madrid at svare igen igennem Vinicius, men Araujo fik bremset brasilianeren lige indtil det niende minut, hvor Vinicius fra baglinjen ville sende et indlæg ind i feltet, men uheldigt ramte den Araujo og gik ind bag en chanceløs Ter Stegen. Uheldigt selvmål af Araujo og så var Real Madrid foran på Camp Nou. Det var desuden startskuddet til en blandet omgang fodbold efter Barcas ellers så gode start. Med et kvarter igen burde Lewandowski have været mere kynisk, da Balde tog et langt træk for at komme forbi sin mand, men han mistede bolden og heldigt landede den for fødderne af Lewandowski inde i feltet, men da han ikke fik afsluttet straks, så blev han presset op og chancen løb ud i sandet. Barcas forsvar stod ikke godt på banen i kombination med midtbanen. Der var ubalance og for mange huller og det var som om, at flere ikke forstod deres rolle hvorfor Real-spillerne ofte fik masser af plads.

Som første halvleg skred frem fik Barca mere at se til bolden igen og chancerne begyndte så småt at byde ind. Andreas Christensen var tæt på efter 24 minutter med et hovedstød tæt forbi Courtois' mål før Raphinha 10 minutter senere tog et kort hjørnespark til De Jong, som med en skudfinte fik masser af plads til at slå et indlæg til Christensen, der denne gang forsøgte sig med en afslutning bag om støttebenet, men igen stod Courtois i vejen. Efter 34 minutter begik Raphinha frispark på Toni Kroos og modtog et gult kort og da det var hans femte gule kort i sæsonen er han nu i karantæne i den næste ligakamp mod Elche. Raphinha var dog ikke færdig med at forsøge at nedbryde Real Madrid, da han sekunder efter sendte et knaldhårdt skud afsted, som Courtois vippede over målet i flyvende stil. Det blev Barcas fjerde hjørnespark - og ligesom ved de andre gav det ikke meget af sig.

Med få minutter til pausen kom der drama på Camp Nou. Raphinha legede med Vinicius og Nacho før han tørrede sidstnævnte. Nacho, som havde et gult kort, kvitterede ved at plante en hånd i ansigtet på Raphinha og på den måde stoppe hans løb, men dommeren var så bange, at han ikke engang dømte frispark. Han vidste udmærket godt, at hvis han skulle dømme frispark, så skulle der også være gult kort og dermed rødt - og det ønskede han ikke, så han lod spillet køre videre til stor frustration for Barca-spillerne. Lige lidt hjalp det dog - Barca fik scoret i første halvlegs sidste aktion, da Raphinha missede en flugter. Bolden blev samlet op og sendt ind i feltet igen, og efter en omgang tilfældig fodbold landede bolden for fødderne af Sergi Roberto, der køligt placerede bolden bag Courtois til 1-1 og så var der ellers dømt pause.

Kort inde i anden halvleg opfattede Sergi Roberto hurtig en chance, da han modtog bolden og så Raphinha kalde på den. Fra tanke til handling var der lynhurtig kontakt for Roberto, der straks sendte en god bold ind i feltet til sin holdkammerat, men Nacho kom lige præcis ind foran med en lang tå og fik skubbet bolden til hjørnespark. Med en time slået på uret skulle Lewandowski have et frispark på et farligt sted, men igen turde dommeren ikke dømme det. I stedet erobrede Barca igen bolden indtil Lewandowski fik den på kanten af feltet hvor han drejede 180 grader og trykkede af, men Militao fik rettet bolden lige forbi målet og ud til hjørnespark. Lewandowski fik en ny chance med 25 minutter igen, da Busquets fandt ham i bagerste område af feltet og så forsøgte Lewandowski sig ellers med en akrobatisk flugter, men han ramte den ikke særlig godt og så gik bolden over målet.

Med 20 minutter igen gik samtlige 22 spillere i stå, da alle troede, at dommeren ville blæse for frispark, da Rüdiger gik voldsomt ind i Gavi bagfra. Rüdiger luntede langsomt hjem i sit felt da han troede, at der var frispark, men dommeren gad igen ikke at dømme frispark til Barca og så kunne den løse bold ellers blive samlet op til stor frustration for de mere end 95.000 Barca-fans på lægterne. Med 77 minutter igen havde Carlo Ancelotti skiftet fire nye spillere ind og så var det også tid for Xavi til at justere lidt, da Roberto blev erstattet af Kessié. Med ni minutter igen kom Real Madrid igen igennem Barcas tvivlsomme midtbane og forsvar med få afleveringer før Marco Asensio dybt inde i feltet kunne prikke bolden i mål til 1-2. I sin jubelscene løb han ud til Barcas fans og pegede på Real Madrid-logoet - måske med hentydning til, at rygterne om at han skifter til Barca slet ikke har noget i sig. Han måtte dog trække sin jubel tilbage, da VAR-vognen spottede ham offside og så blev målet annulleret. I samme ombæring kom Ferran Torres på banen for Raphinha

Netop som uret havde rundet 90 minutter blev Gavi klappet fra banen efter en kamp, hvor han konstant havde været i bevægelse og givet alt af sig selv. Ansu Fati kom på banen i stedet. Der gik bare ét minut - i det 92. minut - da Lewandowski med en genialt hælaflevering fandt Balde, som sendte en flad bold ind i feltet til indskiftede Franck Kessié, som sendte bolden i mål til 2-1 og så eksploderede Camp Nou i vanvittig jubel dybt inde i overtiden, da Barca med resultatet prompte gik 12 point foran Real Madrid i jagten på det spanske mesterskab. Real Madrid nåede ikke at svare tilbage og dermed vandt Barca El Clásico 2-1 og er nu 12 point foran madrilenerne. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


La Liga: FC Barcelona 2-1 Real Madrid

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder