Annonce


Annonce

Annonce

Ansu Fatis far tordner: Vil væk fra Barca i morgen!

Transfermarked - 29. marts 2023




Sent tirsdag aften deltog Ansu Fatis far, Bori, i et interview med COPE, hvor han i den grad fik lettet sit hjerte. Det sker bare få dage efter, at Bori blev set på klubbens kontor, hvor han blandt andet mødtes med Joan Laporta og Mateu Alemany. Bori vil have sin søn væk fra Barca hvis der ikke sker en ændring. Han er rasende over den manglende spilletid til Ansu Fati.

Ansu Fati har ikke fået den samme mængde spilletid siden han blev sin seneste skade kvit. Selv i kampe, hvor Barca er foran, bliver han ikke sendt på banen og det er da om nogen også klart, at han ikke kan finde kamprytmen når han kun får spilletid i ny og næ. I går tog Bori bladet fra munden på samme tid, hvor han begyndte at følge Bayern München på Instagram og droppede med at følge FC Barcelona på samme platform.



- Da Barca var dårligere end de er i dag tvang de Ansu tilbage fra en skade for at spille. De ville have, at Ansu skulle gøre folk glade igen. Nu, hvor han er 100% fit for fight, så bruger de ham ikke? Har han glemt hvordan man spiller fodbold, eller hvad? siger han ifølge BarcaBold.dk.

- Ansu Fati er Barcas 'franchise-spiller'. Han fortjener flere minutter. Før hans skade startede Ansu Fati kampe med spillere som Griezmann, Dembélé og Suárez i truppen. Hvorfor spiller han ikke nu? Rent fysisk er han i topform.

- Jeg har talt med Xavi et par gange og jeg kan sige, at han er en god fyr. Han har hjulpet Ansu rigtig meget rent taktisk, men jeg ved ikke hvorfor Ansu ikke spiller. Ansu kan aldrig være uenig med Xavi, da Ansu ser op til ham - det var hans idol. Vi havde plakater med Xavi derhjemme.

- Jeg vil aldrig kritisere Real Madrid for man ved aldrig hvilken vej livet fører dig. Jeg tror dog ikke at Ansu Fati bryder sig om Real Madrid.

- Til VM slår du Costa Rica med 7-0 og Luis Enrique sender ikke engang drengen ud for at varme op...



- Kan I huske hvordan alle forsøgte at 'dræbe' Vinicius for to år siden? Det samme kan ske med Ansu. Alt, jeg beder om, er at Barca støtter ham. Han er Barcas nummer 10 og kommer fra La Masia.

- Om Ansu er klar over, hvad jeg siger lige nu? Nej. Han sover. Og han kan ikke høre mig for huset er meget stort.

- Hvis det var op til mig, så havde jeg forladt Barca i morgen. Jeg har fortalt Ansu, at hvis situationen ikke ændrer sig, så skal vi væk. Men han fortæller mig, at jeg tager fejl.

- Ansu vil ikke væk fra Barca, men jeg ønsker kun at se ham opnå succes. Jeg tager ikke ud til stadion længere. Jeg er sur på klubben. Om en måned skal vi mødes med Jorge Mendes (agenten). Det er helt sikkert.

Bori Fati har i den grad skabt unødvendig larm i klubben ovenpå sine seneste udtalelser og inden længe skal Xavi møde pressen forud for weekendens kamp mod Elche og det er med sikkerhed, at journalisterne graver nogle spørgsmål op omkring situationen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Ansu Fatis far tordner: Vil væk fra Barca i morgen!

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder