Annonce


Annonce

Annonce

Messi vil have Laporta til at føre forhandlingerne

Transfermarked - 9. april 2023




FC Barcelona arbejder på at hente Lionel Messi hjem og hele ledelsen i klubben tror på, at det er en mulighed. I hvert fald har de udarbejdet en økonomisk plan, som skulle sikre, at de kan tilbyde Messi en kontrakt og få ham registreret.

I næste uge skal Barca mødes med La Liga i håbet om, at de godkender planen så de kan gå til Messi med et tilbud og hente ham hjem. I mellem tiden forlyder det hos Mundo Deportivo, at Lionel Messi rent personligt håber, at Joan Laporta fører an i planerne.

Det gør han fordi, at han ønsker at reparere forholdet til præsidenten, som led et knæk i 2021, da Messi fra den ene dag til den anden dag pludselig ikke kunne blive i Barca. Desuden er det vigtigt for alle parter, at de to får genskabt deres forhold såfremt Messi kommer retur til klubben. At alt virker perfekt udadtil, men står skidt til internt, er aldrig en god ting, så Messi ønsker altså at genskabe forholdet til præsidenten.

Til gengæld kommer Laporta ikke til at løfte en finger i forhandlingerne før La Liga har godkendt Barcas plan. Laporta vil denne gang være sikker på, at det, som han tilbyder Messi, også kan blive godkendt af La Liga. Som bekendt troede Laporta, at Barca kunne forlænge med Messi i 2021 og derfor tilbød de ham en kontrakt, men da La Liga afviste, måtte Laporta pludselig meddele Messi, at han ikke kunne blive. Det vil Laporta ikke have skal gentage sig. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Messi vil have Laporta til at føre forhandlingerne

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder