Annonce


Annonce

Annonce

Dembélés skade giver bekymring i Barca

Skader - 12. april 2023




Den 29. januar blev Ousmane Dembélé erklæret skadet og straks begyndte man at kigge på kalenderen i forhold til hvornår man håbede, at han kunne vende tilbage. Men i dag er han stadig ikke tilbage og Barca har nu kun La Liga at spille om.

På daværende tidspunkt var Barca stadig med i Europa League og Copa del Rey og håbet var, at han ville få comeback i returkampen mod Manchester United, men skaden holdt ham ude. Så var håbet, at han ville være tilbage til ligakampen mod Real Madrid ellers senest Copa del Rey-kampen mod madrilenerne, men heller ikke her blev han klar.

Skaden fortsætter med at genere ham og Xavi taler tit om, at det er spillerens egen fornemmelse, som afgør, om spilleren kan komme på banen. Men Dembélés skade har voldt store problemer og i dag er der kun La Liga at spille om og med et forspring på 13 point er der ingen grund til at tage en risiko - men faktum er, at han nu har været ude i snart tre måneder hvilket er noget mere end man havde regnet med.

Det skaber bekymring i Barca, da også Pedri har været ude længere end forventet mens der var historier på, at Frenkie de Jong kom sig hurtigere over sin skade, men han er heller ikke blevet klar. Skadessituationen er ikke god i Barca og da det specielt er i offensiven, at der mangler kvalitet, har Dembélé i den grad været savnet. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Dembélés skade giver bekymring i Barca

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder