Annonce


Annonce

Annonce

Avis: RB Leipzig vil af med Ilaix Moriba

Transfermarked - 13. april 2023




Mange husker nok de tunge forhandlinger mellem FC Barcelona og Ilaix Moriba i 2021, hvor stortalentet krævede en stor pose løn hvilket Barca ikke ville være med til. Efter mange ugers intense forhandlinger dukkede der på sidste transferdag sommeren 2021 et tilbud op fra RB Leipzig, og så røg Moriba afsted.

Moriba satsede på en fremtid uden for Barca nu hvor han ikke kunne få den løn, som han ønskede, men det har været hårdt for ham lige siden. Han er i dag ejet af RB Leipzig, men blev et halvt år efter sit skifte udlejet til Valencia. Det lejeophold løb fra 28. januar 2022 og frem til sæsonafslutningen, men han blev så udlejet til Valencia igen for hele indeværende sæson. Og nu er han faldet i unåde.



RB Leipzigs direktør, Max Eberl, har således udtalt, at han ikke gider at have spillere i klubben, som ikke ønsker at være der. Her talte han direkte om Moriba og dermed tyder alt på, at den tyske klub vil af med ham til sommer og dermed må man sige, at han ikke har haft den optur, som han ønskede, siden han forlod Barca i 2021.

Til gengæld kommer det nu Barca til gavn, da Barca sørgede for at sende ham afsted med en vigtig detalje i handlen. Når RB Leipzig sælger ham, så modtager Barca 10% af prisen på ham og det er altså gode penge at få i en meget tung tid for klubben rent økonomisk. Siden 2021 har han for Leipzig spillet bare seks kampe og i snart halvandet år har han spillet 41 kampe for Valencia.

Ydermere forventes Barca også at tjene i omegn af seks millioner euro igennem Jean-Clair Todibo, som ventes at blive solgt fra Nice til PSG til sommer. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Avis: RB Leipzig vil af med Ilaix Moriba

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder