FC Barcelonas kvindehold kan lige nu forberede sig til endnu en plads i Champions Leagues finale. Det kan de med skyhøj selvtillid, da de for nyligt vandt den spanske liga efter en mesterlig præstation igennem samtlige kampe.
Kvinderne har spillet 26 ligakampe i denne sæson og de har vundet dem alle hvorfor de nu kan kalde sig for spanske mestre. Tilmed har de bombet mål ind på samlebånd og knap nok haft noget at se til i forsvaret. Hele 108 mål i 26 kampe er det blevet til hvilket giver et snit på 4,1 mål pr. kamp. Senest slog de Sporting de Huelva med 3-0 hvilket endegyldigt sikrede dem ligatitlen.
På samme tid har de kun lukket fem mål ind hvilket giver et snit på 0,19 mål lukket ind pr. kamp. Det er uhyggelige tal når man sammenligner med andenpladsen fra Real Madrid, som slet ikke har kunne følge med. De har forsøgt, men alligevel er de 10 point efter catalanerne - og madrilenerne har endda spillet en kamp mere.
Real Madrid har efter 27 kampe hele 68 point, spillet to kampe uafgjort og tabt tre. Derudover har de 'kun' scoret 74 mål og lukket 22 ind. Så i forhold til Barcas målforskel på +103, så er der ikke meget at råbe hurra for i den spanske hovedstad med en målforskel på +52.