Annonce


Annonce

Annonce

Officielt: Busquets stopper i Barca

Nyheder - 10. maj 2023




Det har lagt længe i luften, men nu har Sergio Busquets endelig truffet sin beslutning. Han havde et tilbud på bordet fra Barca om at forlænge med endnu en sæson, men han har netop nu bekræftet, at han stopper i Barca denne sommer når hans kontrakt løber ud.

Busquets har netop offentliggjort en video, hvor han bekræfter, at dette er hans sidste sæson i Barca. Efter 18 år i klubben er det nu på tide, at han siger farvel og selvom han havde muligheden for at blive i endnu en sæson, så har han altså valgt at respektere sin nuværende kontrakt og nu forlader han så klubben.

I sin video fortæller Busquets blandt andet at det har være en drøm og en ære, at bære Barca-trøjen, men at alt har en slutning. Desuden fortæller han, at det ikke var en nem beslutning, men at tiden nu er inde.

Han ankom til Barca i 2005 og efter to sæsoner hos Juvenil A blev han forfremmet til Pep Guardiolas B-hold og hjalp holdet til oprykning før han tog turen op til førsteholdet og siden har slået sig fast som en af de bedste - hvis ikke den bedste - centrale midtbanespiller.

Busquets har i sin tid på førsteholdet bidraget med 18 mål og 40 assists. Det var aldrig hans spil, at score mål eller assistere - men det, som han kan på banen, kommer Barca i den grad til at savne. Han er den spiller med flest spillede Clásicos og flest sejre over Real Madrid.

Busquets stopper med 718 kampe for Barca på CV'et og 31 titler. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Officielt: Busquets stopper i Barca

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder