Annonce


Annonce

Annonce

Medie: Alemany og Laporta har en aftale

Transfermarked - 14. maj 2023




Mateu Alemany, FC Barcelonas sportsdirektør, har lovet Barca-præsident Joan Laporta ikke at røre Xavi Hernandez' trup i forbindelse med sit skifte til Aston Villa. Som bekendt stopper Alemany i Barca denne sommer.

Alemany har forsikret Joan Laporta om, at han ikke vil hente nogen fra Barca som en måde at vise respekt for klubben, hvor han har arbejdet, og hvor han stadig er tilknyttet, da hans kontrakt udløber den 30. juni efter gensidig aftale. Hans engagement over for Barca er indtil slutningen af den nuværende sæson, selvom hans kontrakt egentlig løb til sommeren 2024.

Alemany bliver den nye sportsdirektør for Aston Villa og muligheden for, at Alemany og Laporta sidder ned for at forhandle Ferran Torres' afgang, som Barca har sat på transferlisten, var noget, som medierne længe havde spekuleret i, men det kommer næppe til at ske.

Ferran Torres er fulgt af mange Premier League-klubber efter hans tid hos Manchester City, og Aston Villa overvejer endda muligheden for at underskrive Torres for en pris på 40 millioner euro, har det længe lydt i de spanske medier. Men med aftalen mellem Alemany og Laporta skal man ikke forvente, at det sker.

En anden spiller, der var på Aston Villas radar, var Ansu Fati, en spiller, som Alemany ikke mener, man bør satse alt på. Uanset omstændighederne lader det ikke til at hverken Ansu Fati eller Ferran Torres skal til Aston Villa. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Medie: Alemany og Laporta har en aftale

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder