Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Første og sidste kamp på Camp Nou

Nyheder - 30. maj 2023



Første og sidste kamp på Camp Nou

© Getty Images


FC Barcelona lukkede og slukkede for Camp Nou efter opgøret mod Mallorca. Det store stadion står nemlig til at blive renoveret og skulle efter planen stå klar til kamp igen fra november 2024. I mellem tiden tager vi et kig på den første og sidste kamp på Camp Nou, som vi kender det i dag.

Der er 66 år i mellem kampene. Den første kamp er altid speciel. Dengang mødte Barca Warszawa XI. Det var den 24. september 1957. Dengang var banen 107x72 meter, men blev siden ændret til 105x68 meter. Desuden var stadion ikke 100% klar, da den første kamp blev spillet. Der manglede ikke meget og det samme var faktisk tilfældet, da Barca spillede mod Mallorca for nyligt. Her var klubben allerede gået i gang med renoveringen, da en enkelt sektion på den ene tribune var blevet revet ned.

Dengang i 1957 var det Domingo Balmanya, som stod i spidsen for Barca. Holdet bød på Ramallets, Olivella, Brugué, Segarra, Vergés, Gensana, Basora, Villaverde, Martínez, Kubala og Tejada. Her er det nok Kubala, som er mest iøjnefaldende, som vurderes til at være blandt de bedste spillere i klubbens historie.

23.987 dage senere var det Xavi, som stod i spidsen for Barca i hvad der skulle vise sig at blive den sidste kamp på det Camp Nou, som vi alle kender i dag. Her løb Ter Stegen, Balde, Christensen, Kounde, Jordi Alba, Sergio Busquets, Gavi, De Jong, Dembélé, Lewandowski og Ansu Fati ind på banen og vandt kampen 3-0 mod Mallorca.

Da Barca i 1957 løb på banen for første gang havde Camp Nou ikke engang sit navn, men det var Joan Segarra, som var klubbens kaptajn og som førte holdet på banen. I 2023 var det Busquets, som førte holdet på banen, men da det var hans sidste kamp, blev han udskiftet med 10 minutter igen for at lade sig hylde, så rent historisk er det Sergi Roberto, som var den sidste anfører på Camp Nou.

Mens Barca for nyligt slog Mallorca med 3-0, så vandt Barca 4-2 mod polakkerne i den første kamp på Camp Nou. Det første mål scoret på Camp Nou nogensinde kom fra Eulogio Martinez. Det sidste mål kom fra Gavi, da han fra kanten af feltet huggede bolden i netmaskerne til 3-0 mod Mallorca.

En sjov historie omkring træværket på Camp Nou er, at den første, som ramte træværket på Camp Nou kom fra Edward Jankowski mens den sidste spiller til at ramme træværket var Robert Lewandowski - begge spillere fra Polen. Lewandowski ramte overliggeren på et flot frispark mod Mallorca.

Da Barca åbnede det enorme stadion var der intet mindre end 93.503 fans på lægterne mens Camp Nou blev lukket ned med 88.775 fans på lægterne i kampen mod Mallorca. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder



Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

56 min. De Jong på krykker....
1 t. Made in La Masia....
3 t. Fortjener Fermin Lopez at starte inde mo...
4 t. Helena Condis: "Fermin Lopez er en virke...
5 t. Ansu Fati startede på bænken, da Brighto...
5 t. Joao Cancelos stolthed over at spille fo...
6 t. Ter Stegen: "Det er klart, at de savner ...
7 t. Ivan Rakitic: "Ter Stegen og jeg deler e...
8 t. Xavi: "Jeg har en masse tillid til Gavi....
9 t. I Ronald Arauojs skadesfravær tog Jules ...





Ugens mest læste

Seneste nyheder