FC Barcelona spiller utvivlsomt noget af det bedste fodbold i mange år i disse dage. Både mod Real Betis og Royal Antwerp blev der spillet hurtigt, flot og effektivt fodbold og det glæder Barca-fans over hele verden i øjeblikket. Men holdet er ikke engang fuldendt.
Xavi har fået forstærket sin trup henover sommeren og specielt Joao Felix og Joao Cancelo er gledet direkte ind og spillet forrygende fodbold mens Oriol Romeu har leveret den ene solide præstation efter den anden på midtbanen. Men holdet er slet ikke fuldendt endnu.
Selvom der kører så godt, så må man ikke glemme, at to stamspillere faktisk er ude med skader. Både Pedri og Ronald Araujo har ikke været til rådighed de seneste mange uger. Ronald Araujo har trænet godt med i denne uge og forventes at blive udtaget til weekendens kamp mod Celta Vigo. Pedris skade holder ham ude indtil oktober - han ventes klar til El Clásico.
Derudover får Barca efter alt at dømme en ny mand til januar. Vitor Roque er nemlig blevet købt, men med aftale om, at han først knytter sig til holdet senere. Både Xavi og Deco har udtalt, at han kommer til januar mens AAthletico Paranaenses præsident har udtalt, at han først skifter til sommer. Så det virker udadtil, at der er tvivl - men i Barca er man sikre på, at brasilianeren kommer til januar. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder