Annonce


Annonce

Annonce

Avis: Sådan stiller Barca og Atletico op i aften

La Liga - 3. december 2023




FC Barcelona gik endelig videre fra Champions Leagues gruppespil, da de i tirsdags slog FC Porto med 2-1. Men spillemæssigt var de igen ikke oppe at ringe og derfor er der lagt op til stor spænding, når Barca møder Atletico Madrid i aften på hjemmebane. Kan Barca endelig levere 90 gode minutter?

Iñaki Peña vogter målet. Det slog Xavi allerede fast i går, da han bekræftede, at Ter Stegen desværre ikke når at blive klar til kampen. Avisen Sport erfarer, at Xavi forsøger med Cancelo på venstrebacken endnu engang mens Araujo spiller i højre side. Christensen og Martinez kommer ind i midterforsvaret.

Oppe på midtbanen giver det sig selv med Pedri, Gündogan og De Jong medmindre Xavi overrasker og smider Romeu ind på midten. Oppe i angrebet er det præcis som mod FC Porto: Raphinha, Lewandowski og Felix. Det er et angreb uden særlig mange mål fordelt i mellem sig denne sæson.

Hos Atletico Madrid ventes Morata og Griezmann at starte i front med Saul, Koke og De Paul på midten. Lino, Hermoso, Witsel, Gimenez og Molina i bagkæden - naturligvis med Oblak i målet.

FC Barcelonas forventede startopstilling
Peña, Araujo, Christensen, Martinez, Cancelo, Pedri, Gündogan, De Jong, Raphinha, Lewandowski og Felix

Atletico Madrids forventede startopstilling
Oblak, Molina, Gimenez, Witsel, Hermoso, Lino, De Paul, Koke, Saul, Griezmann og Morata

Der er kick off klokken 21 på TV2 Sport X. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Avis: Sådan stiller Barca og Atletico op i aften

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder