Annonce


Annonce

Annonce

Athletic mister tre spillere inden Barca-brag

La Liga - 26. februar 2024




FC Barcelona fik skudt selvtillid ind på holdet i weekenden, da Getafe blev besejret med 4-0. I næste spillerunde bliver det dog en helt anden modstander, som Xavis tropper står over for. Her venter Ernesto Valverdes Athletic Club, som smed Barca ud af Copa del Rey.

Til gengæld må baskerne med al sandsynlighed se bort fra tre spillere til den kamp. To af spillerne er helt sikkert udelukket, mens den tredje afventer undersøgelser. Først og fremmest fik lynhurtige Nico Williams to gule kort lige efter hinanden i opgøret mod Betis i går. Han var utilfreds med at dommeren dømte frispark og fik et gult kort før han klappede af dommeren og fik sit andet gule kort.

Derudover fik Dani Vivian sit femte gule kort i denne sæson og dermed udløser det automatisk en spilledags karantæne og den skal afsones mod Barca. Dermed er både Nico Williams og Dani Vivian ude af kampen mod FC Barcelona. Desuden udgik Yuri Berchiche med en skade i opgøret mod Betis og han vurderes allerede nu til at være ude af kampen.

For baskerne er det helt sikkert et stort tab af miste Nico Williams, der med sin fart og hurtige træk altid skaber kaos for modstanderen. Til gengæld har Valverde en rigtig stærk trup, så under alle omstændigheder bliver det en svær kamp for Barca. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Athletic mister tre spillere inden Barca-brag

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder