Annonce


Annonce

Annonce

Hvornår vil Laporta sætte ord på Xavi-fyring?

Nyheder - 31. maj 2024




For en uge siden blev Xavi Hernandez fyret som cheftræner i FC Barcelona. I onsdag kunne klubben ligeledes offentliggøre, at parterne var blevet enige om at løsrive sig fra kontrakten - og én time senere blev det bekræftet, at Hansi Flick er ny træner.

Men hvornår har Laporta tænkt sig at tale om Xavis fyring? Xavi er fortid som træner i klubben og Hansi Flick er ny mand, så jo længere tid der går, jo mere mærkværdig vil det være at skulle gå ud og tale om en tidligere træner, men på nuværende tidspunkt har Laporta ikke sat ord på fyringen af Xavi.

I medierne tales der om en respektløs og kold handling fra Joan Laporta, som oprindeligt havde overtalt Xavi til at blive i klubben før han valgte at fyre ham. Men klubbens afsked med Xavi var næppe det, som nogen kunne forestille sig.

En kort og kold pressebesked fra klubben om fyringen af Xavi efterfulgt af en bekræftelse på, at kontrakten var revet i stykker. Det er dét, som klubben har meldt ud igennem officielle kanaler, men på intet tidspunkt har Joan Laporta offentligt takket Xavi eller sat ord på fyringen.

Lige nu er fokus utvivlsomt på at skabe et fundament forud for sommerens transfervindue, hvor klubben gerne vil give Hansi Flick de bedste vilkår under de svære betingelser. Flick selv valgte at afvise at dukke op til pressemøde i forbindelse med sin ansættelse, da han først vil være klædt ordentligt på i forhold til klubbens situation og hvilken vej, man skal tage henover sommeren. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Hvornår vil Laporta sætte ord på Xavi-fyring?

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder