Sergio Araujo har for få dage siden underskrevet sin nye kontrakt med Barcelonas B-hold, hvor han nu er på lån. Han fortæller i et interview at det har været en drøm at skrive under med den catalanske storklub, og han absolut ikke ser sig selv forlade klubben - istedet ønsker han at kæmpe sig op til førsteholdet og spille med de helt store spillere.
- Sidste år kom der et par repræsentanter fra Barcelona for at kigge på mig, og nu hvor jeg har underskrevet min kontrakt har jeg ikke i sinde at forlade klubben.
Araujo, som er kommet fra Boca Juniors, ser ligeledes Barcelona som verdens bedste fodboldhold, og han er klar til at give alt hvad han indeholder.
- Jeg forestiller mig at jeg kommer til at spille sammen med Messi og Xavi. Spillerne på førsteholdet er en gruppe som kender hinanden, og det er umuligt kun at skulle vælge én favorit. Jeg er dog klar til at vise mit værd, kom det fra det unge talent.
Araujo ser sig selv som yderst klar til at indtage B-holdet og vise hvorfor klubben har købt ham. Den 20-årige argentiner har kun tørnet ud for Boca Juniors og i de kommende 2 år vil han altså være hos Barcelonas B-hold. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder