Annonce


Annonce

Annonce

Pedro: Spiller gerne som back

Nyheder - 5. februar 2015




Pedro Rodriguez mødte i dag pressen forud for kampen mod Athletic Bilbao og her kommenterede han bl.a. på sin egen situation. Det er ingen hemmelighed, at Barcelonas favorit frontkæde består at Messi, Suárez og Neymar og det har på nuværende tidspunkt også sat sine spor hos Pedro.

- Det bliver hårdere for hvert år der går fordi man deler omklædningsrum med de bedste i verden. Alle vil spille og alle arbejder hårdt på at få spilletid. Når man ikke spiller regelmæssigt, så er det svært at opretholde sin form, fortæller han om sin egen situation før han gik videre til de andre spørgsmål.

- Det er en ære, at have en spiller som Neymar i truppen. Han lader til at være meget rolig omkring alt, hvad der foregår, og han har altid haft en skyhøj omgang selvtillid. Det kan ses på banen.

- Back-positionen er ikke min naturlige plads og jeg ved ikke, hvor god jeg ville være der, men hvis træneren beder mig spille der, så gør jeg det. Jeg vil altid give alt, hvad jeg har, for denne klub.

Real Madrid vandt i går deres udsatte kamp med 2-1 over Sevilla og dermed har madrilenerne fire point ned til Barcelona efter 21 runder. Pedro tager det fortsat roligt, da der endnu er mange kampe at spille.

- Der er stadig mange point at spille om. Der er fortsat mange svære stadions, vi skal spille på, så jeg er sikker på, at det nok skal blive en spændende kamp om titlen. Men hvis Real Madrid smider nogle point for at formindske forspringet, så skal vi være mere end velkommen til det, fortæller Pedro.

- Vi spiller godt for tiden og det er en rigtig god tilgang til denne periode i sæsonen. Vi arbejder hårdt, som vi har gjort hele sæsonen, men i øjeblikket har vi meget mere selvtillid og der er en positiv atmosfære omkring truppen, fortæller han slutteligt da han blev spurgt ind til Barcelonas stime på otte kampe uden nederlag. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Pedro: Spiller gerne som back

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder