Annonce


Annonce

Annonce

Rabiot må ikke gå ind i PSG's omklædningsrum

Transfermarked - 29. december 2018




Adrien Rabiot er ikke populær i Paris Saint-Germain i disse dage. Han forsøger konstant at presse klubben til at sælge ham, og har med stor sandsynlighed også fået ført det igennem. PSG-træner Thomas Tuchel har valgt ikke at bruge Rabiot i resten af sæsonen, medmindre han forlænger sin PSG-kontrakt.

Hvis han forlænger sin kontrakt, så bliver han en dyr mand for FC Barcelona. Men da Rabiot selv ønsker at skifte til FC Barcelona, har han afvist et hvert kontraktudspil fra PSG i håbet om, at han kan føre skiftet igennem. Nu er der kommet nye informationer frem fra de franske medier.

Mediet Paris United skriver således, at træner Tuchel, på opfordring fra sportsdirektør Antero Henrique, har bandlyst Adrien Rabiot fra at træde ind i PSG's omklædningsrum på kampdage. Den franske klub forsøger altså at gøre livet sur for Rabiot, da han har afvist at forlænge sin kontrakt.



Problematikken opstår i, at Rabiot må forhandle frit med alle klubber fra det nye år, da hans PSG-kontrakt udløber til sommer. Når den udløber, kan han således skifte gratis, men PSG ønsker at sende ham afsted allerede til januar, så de i det mindste kan suge et par millioner ud af en eventuel handel, når nu han alligevel skifter væk til sommer.

I øjeblikket forlyder det, at FC Barcelona betaler fem millioner euro til Paris Saint-Germain for at hente Rabiot til januar. Men der kan opstå yderligere problematik, da Rabiots agent angiveligt kræver en enorm høj løn og desuden også ønsker høje variabler strikket ind i kontrakten. Det bliver dermed spændende at se, hvad der sker med Adrien Rabiot til januar. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Rabiot må ikke gå ind i PSG's omklædningsrum

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder