Alves: Benzema fortjener Ballon d'Or
Dani Alves har for nyligt ladet sig interviewet af avisen Marca, og her fortæller han, at Karim Benzema fortjener at vinde Ballon d'Or. Benzema har været uhyggelig for Real Madrid i denne sæson og bombet løs både i La Liga og i Champions League, hvor han med afstand har været den bedste angriber i turneringen. Franskmanden har over flere måneder hentet en masse roser og det vidner om en spiller, som har bibeholdt et tårnhøjt niveau.
visreklameligeher
Hvis Alves skal sammenligne Barca og Real Madrid på nuværende tidspunkt, så ved Alves godt hvor Barca skal forberede sig. I interviewet fortæller han, at Barca skal have forbedret mentaliteten i truppen og at spillerne skal være stærkere. Mentaliteten har været under et massivt pres i adskillige år, hvor klubben ikke har fundet fodfæstet. Han håber dog at Xavi får den rette mængde tid og at alle arbejder ud fra hans idéer.
Slutteligt talte Dani Alves naturligvis også om sin egen situation i klubben. Hans kontrakt udløber til sommer og selvom han blev 39 år i går, så håber han på mere tid i klubben. Han forklarer, at han ikke kigger på sin alder, men på sit ønske om stadig at ville triumfere og bidrage.