Annonce


Annonce

Annonce

Barca og Madrid står sammen: Afviser La Liga

Nyheder - 30. november 2022




Man har set det ofte i nyere tid, at FC Barcelona og Real Madrid står sammen side om side når det gælder deres indbyrdes kamp mod La Liga. Javier Tebas, La Liga-chefen, forsøger at forbedre turneringen og brande navnet, men adskillige spanske klubber føler ikke, at Tebas træffer de korrekte beslutninger.

Den 25. november modtog klubberne i Spanien en besked om, at der vil blive afholdt en ekstraordinært generalforsamling, hvor der skal tales om vedtægter og generelle regler for La Liga. Et yderst vigtigt møde, som klubberne meget gerne vil med til - men alligevel har nu Barca og Madrid i en pressemeddelelse bekræftet, at de ikke dukker op til mødet. Og der er en god grund til det.

La Liga har valgt at afholde mødet i Dubai.



- Vi mener, at mødet er ulovligt, da klubberne er blevet bedt om at dukke op til et møde mere end 5.000 kilometer væk fra La Ligas hovedkontor, skriver Real Madrid blandt andet mens FC Barcelona følger op:

- FC Barcelona meddeler, at de ikke vil deltage i den ekstraordinære generalforsamling indkaldt af La Liga i Dubai i næste uge. Mødet er beskrevet som 'af vigtig karakter' for alle de involverede klubber, skriver klubben på sin hjemmeside.

- Af den grund mener vi ikke, at det er det rigtige tidspunkt at rejse til Dubai for et møde, der godt kunne være holdt på La Ligas hovedkontor, og endnu en gang viser vi vores modstand mod enhver form for handling, som vi anser for at skade rettighederne og interesserne for FC Barcelona, afslutter FC Barcelona i sin pressemeddelelse.

La Liga håbede på, at klubberne ville takke ja hvis La Liga stod for udgifterne til transporten og indkvartering, men den gik ikke. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barca og Madrid står sammen: Afviser La Liga

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder