Medie: Bellerin er på vej til Sporting
Således melder Mundo Deportivo, at Sporting er interesseret i at hente Bellerin denne måned inden transfervinduet lukker og efter grundige overvejelser har Bellerin godkendt at skifte. Nu er det op til klubberne at finde en løsning og Barca må formodes at få et par kroner for backen, da han trods alt stadig har et halvt år tilbage af sin kontrakt.
visreklameligeher
Skulle Bellerin forlade Barca, så gør det ikke det store ved klubbens lønbudget. Bellerin offentliggjorde selv, at han tog til Barca og accepterede en løn på 500.000 euro for den ene sæson, som han skrev under på. Det svarer til 41.000 euro pr. måned hvilket for en fodboldspiller på det niveau er meget lavt. Bellerin tog dog det sportslige projekt i Barca over pengene.
Angiveligt er Barca og Sporting allerede i forhandlinger og inden længe vil det blive kendt om parterne har nået hinanden eller om Bellerin bliver på Camp Nou sæsonen ud.