Annonce


Annonce

Annonce

Nu rejses der tiltale mod Barca for korruption!

Nyheder - 10. marts 2023




Fredag eftermiddag er der kommet nyt i Negrira-sagen, som har kørt siden sidste måned. Her kom det frem, at FC Barcelona mellem 2016 og 2018 havde betalt over 10 millioner kroner til firmaet DASNIL 95, der var ejet af Jose Maria Enriquez Negreira, som tidligere har siddet som vicepræsident i den spanske dommerkomitée.

Historien går på, at Barca har betalt pengene og brugt Negreira som konsulent for at få rapporter på dommere og videoer om talenter. Altså ikke noget ulovligt, hvor dommerne på den ene eller anden måde skulle blive påvirket for at give Barca bedre resultater på banen. Men nu menes det, at der har været korruption forbundet med aftalen mellem parterne. Det skriver AFP, som ligeledes fortæller, at der nu er rejst tiltale mod klubben.

Tidligere var præsident Joan Laporta ude og fortælle, at der ikke var nogen anklager og at politiet ikke havde modtaget nogen information, men i dag har det hele taget en drejning og der er nu rejst tiltale mod klubben for korruption. Både Bartomeu og Negreira selv er også blevet tiltalt for at have medvirket til korruptionen.



Barca gik sidste måned ud og forsvarede sig og lagde sine kort på bordet, men efterfølgende kom La Liga-præsident Javier Tebas til mikrofonen og mente ikke, at Laporta havde lagt alle kort på bordet. Tebas opfordrede Laporta til at være mere gennemsigtig og fortælle om alt, hvad han har om sagen.

Barca har endnu ikke meldt noget ud ovenpå dagens nyhed. Men det forlyder, at hvis Barca skulle blive erklæret skyldig for korruption, så kan de se frem til en meget hård straf - i værste tilfælde nedrykning fra La Liga. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Nu rejses der tiltale mod Barca for korruption!

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder