Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Javier Tebas: Barca-fans bør være urolige

La Liga - 25. marts 2023




Der kan ikke længere gå en uge før La Ligas præsident Javier Tebas har et behov for at kommentere på, hvad der sker i FC Barcelona. I går var han igen ved mikrofonen og igen skulle han træde på Barca, som i disse dage er blevet beskyldt for at have købt sig til dommerhjælp.

Sagen har stået på i et stykke tid, men endnu har anklageren ikke fundet nogen beviser for, at Barca har købt sig til dommerhjælp. Derudover tales der også om, at Barca gerne vil hente Messi hjem, men det kan Tebas ikke se ske - det kræver for meget og igen skulle han påpege, at La Liga altså ikke går ind og ændrer reglerne så Barca kan hente Messi.



- Jeg forstår ikke hvorfor at Laporta endnu ikke har givet en forklaring (om dommersagen). Hvis jeg var Barca-fan, så ville jeg være bekymret.

- Mange ting skal til for at Messi kan skifte til Barca. Først og fremmest skal han acceptere en meget lav løn, klubben skal sælge spillere og flere ting skal gå op i en højere enhed. Det er kun Braca, som kan gøre det - vi ændrer ikke reglerne for dem, udtalte Tebas i går.

Tager man det i perspektiv så er det totalt umuligt at hente Lionel Messi som situationen er lige nu. Og det er underordnet hvor mange meldinger der kommer fra de spanske medier. Lige nu kan Barca ikke engang registrere Gavis løn på førsteholdet og så er det let at regne ud, at Messis løn under ingen omstændigheder ville kunne passe ind på holdet.



Det, som Barca kigger ind på er, at man til sommer kommer til at sælge spillere for at frigøre lønkroner. Samtidig håber klubben, at Busquets bliver, men accepterer en langt lavere løn end han er vant til. Kan klubben også få De Jong og Ter Stegen til at acceptere lavere lønninger, så begynder det at se positivt ud i forhold til det lønloft, som der er pålagt klubben.

Så der skal altså ske markante ændringer før Messi nogensinde kan blive aktuel i klubben. I dag er det umuligt - men måske har Laporta og co. fundet formlen til sommer.

Det er desuden værd at bemærke, at Gavis kontrakt ikke er den eneste, som på nuværende tidspunkt ikke er registreret. Ronald Araujos og Marcos Alonsos kontrakt er heller ikke registreret. Spillerne er dog rolige da de er sikre på, at klubben nok skal klare opgaven. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Javier Tebas: Barca-fans bør være urolige

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder