Annonce


Annonce

Annonce

Inigo Martinez: Jeg var ikke i snak med Barca

Nyheder - 6. september 2017




Real Sociedads Inigo Martinez var i en uges tid under transfervinduet meget tæt på at skifte til Barcelona ifølge flere spanske medier. Det blev dog aldrig til et skifte og nu har forsvarsspilleren talt ud i et interview med Noticias de Guipuzcoa.

- Irriteret? Nej, kom nu.... jeg føler det modsatte. Hvis jeg var irriteret over at skulle fortsætte i Real Sociedad, så skulle det være fordi, at jeg ikke føler mig hjemme eller at de ikke værdsætter mig. Men det er der intet af. Jeg har hele tiden været afslappet og jeg var ikke irriteret over det (hvad der skete med Barcelona) for vi kom aldrig så vidt, fortæller han.

- Jeg har ikke forsøgt at finde ud af, hvad der skete (da Barcelona angiveligt trak sig) og jeg har heller ikke tænkt mig at forsøge at finde ud af det nu. Det eneste jeg havde i tankerne var, at jeg føler mig hjemme her og alt andet gik ind i det ene øre og ud af det andet. Jeg er fokuseret og min intention er at give alt, hvad jeg har for La Real.

- Jeg beroligede Real Sociedad og fortalte dem, at jeg tog det hele mig roligt og at jeg var fokuseret på mig selv. De ved, at jeg kun tænker på Real Sociedad.

- Der har været mange rygter; i blandt dem, at jeg havde sagt ja til Barcelona. Men alle kan tro, hvad de vil; jeg talte ikke engang med Barcelona og jeg fortalte heller ikke Real Sociedad, at jeg ville væk, fortæller han afslutningsvis. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Inigo Martinez: Jeg var ikke i snak med Barca

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder