Annonce


Annonce

Annonce

Guido Rodriguez er tæt på Barca-skifte

Transfermarked - 9. maj 2024




Real Betis-spilleren Guido Rodriguez har kontraktudløb til sommer og det vil FC Barcelona udnytte. Ifølge Fabrizio Romano samt aviserne Sport og Mundo Deportivo, så er aftalen stort set på plads og Barca forventer, at Guido Rodriguez bliver sommerens første transfer.

Meldingen fra Catalonien er, at der skal ske store ændringer i truppen denne sommer - igen. Spillermaterialet er Xavi ikke tilfreds med og han ønsker sig en defensiv midtbanespiler, en kantspiller samt en offensiv midtbanespiller. Cheftræneren tror på, at forsvaret nok skal ramme niveau igen.

Som bekendt spillede Barcas forsvar helt fantastisk i sidste sæson, men har været under al kritik i denne sæson. Dertil tror Xavi på, at man nok skal ramme tidligere niveau og ønsker at styrke midtbanen og det offensive spil. Her har Barca således udset sig Guido Rodriguez, som spiller på den defensive midtbane. Men han kommer ikke til klubben for at glide direkte i startopstillingen.

Guido Rodriguez er tiltænkt som en erstatning for Oriol Romeu, der ventes at forlade klubben i dag. Xavis prioritet på midtbanen er stadig Joshua Kimmich eller Martin Zubimendi. Deco har allerede mødtes med sidstnævntes agent og inden længe forlyder det, at Deco også tager turen til Tyskland for at tale med Kimmichs agent.

I og med at Guido Rodriguez har kontraktudløb til sommer, så kommer han på en fri transfer og han kræver ikke nogen stor løn. Det blandet med hans kvalitet på banen ser Barca som en god formel til at øge niveauet fra Romeu.

30-årige Guido Rodriguez har spillet 166 kampe for Real Betis. I alt har han spillet 365 professionelle fodboldkampe med 27 mål på CV'et. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Guido Rodriguez er tæt på Barca-skifte

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder