Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Er Ivan Perišić et alternativ til Nolito?

Nyheder - 22. juni 2016




Barcelona har længe været på udkig efter en god angriber der kan supplere Messi, Suárez og Neymar. Længe har Luis Enrique ønsket sig den tidligere Barca-spiller, Nolito, men han synes tabt for catalanerne, eftersom mange medier sender ham til Guardiolas Manchester City.

Nu kan Ivan Rakitic' navnebror, Ivan Perišić, og holdkammerat fra det kroatiske landshold være i søgelyset på Camp Nou efter kroatens imponerende præstationer ved EM, hvor han har scoret to afgørende mål. Det skriver den catalanske avis Sport.

Indtil videre har kroaten været en af de bedste angribere ved EM. Derfor har mange klubber fået øjnene op for den 27-årige kroat, heriblandt Barcelona som holder øje med spillere der præsterer ekstraordinært godt ved EM.

Imod Tyrkiet og Tjekkiet har han vist sine gode færdigheder, og gjort begge mandskabers højrebacker rundtosset. I gårsdagens kamp mod Spanien var han også Kroatiens altoverskyggende stjerne, da han først assisterede Nikola Kalinic der reducerede til 1-1, og siden scorede det afgørende mål der sikrede at Kroaterne løb med sejren og vandt deres pulje.

Perišić er en klassisk kantspiller. Han er hurtig, dribler godt, sparker godt med begge ben, kan sætte sin mand af og med sine 187 cm. er han også hovedstødsstærk. Samtidig er han også en alsidig spiller. Kroaten kan spille på begge kanter og som spidsangriber. Derfor virker han som en god reserve for Barcelonas tre stjerneangribere.

Med en markedsværdi på omkring €25mio. bliver han nok en meget eftertraget herre denne sommer. Fra den engelske Premier League er Liverpool interesseret i angriberen. Barcelona holder også et vågent øje med ham og har ham som en plan b, hvis en handel med Nolito går i vasken. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Er Ivan Perišić et alternativ til Nolito?

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder