Annonce


Annonce

Annonce

El Clásico: Bedste hjemmehold mod bedste udehold

El Clasico - 21. april 2024




Der er en verden til forskel mellem de to hold i aften: FC Barcelona røg ud af Champions League i kvartfinalen og er otte point efter i La Liga mens Real Madrid er videre til semifinalen i Champions League og otte point foran Barca.

Selvom humøret er forskelligt i de to klubber, så er El Clásico den kamp, hvor form ikke tæller. Alle mand på banen giver sit ypperste med hele verdens øjne rettet mod kampen og tager man et kig på statistikken så er det faktisk det bedste hjemmehold mod det bedste udehold i La Liga i denne sæson, som mødes - i hvert fald hvis man kigger på de tabte kampe.

Real Madrid har endnu til gode at tabe på hjemmebane i denne sæson i La Liga mens Barca ikke har prøvet at tabe på udebane i denne sæson. Der er altså lagt op til, at ét af holdende må se sin flotte statistik blive brudt - medmindre kampen ender uafgjort hvilket Barca ikke kan være tilfredse med.

FC Barcelona har brug for en sejr i aften og det gjorde Xavi også klart på sit pressemøde i går, hvor han fejede det hele til siden og kun snakkede om at vinde kampen - det er alt, som tæller for ham og i aften klokken 21 skal det vises når El Clásico fløjtes i gang på TV2 Sport X. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


El Clásico: Bedste hjemmehold mod bedste udehold

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder