Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Status quo i toppen af spansk fodbold

Nyheder - 16. oktober 2016




I går blev der afviklet fire kampe i den bedste spanske fodboldrække og samtlige fire tophold var med. Først var det Sevilla som mødte oprykkerne fra Leganés før Barcelona hjemme tog imod Deportivo la Coruna. Herefter lukkede Vicente Calderon dørene op for Atletico Madrid mod Granada før Real Betis hjemme i Andalusien bød Real Madrid velkommen.



Sevilla vandt ikke én eneste udekamp i La Liga i hele sidste sæson og i indeværende sæson lagde de ud på samme måde ved at tabe én og spille to uafgjort på udebane. I går mødte de Leganés på udebane og kom foran 2-0. Men på tre gyldne minutter kom Leganés tilbage og så hed den 2-2 og Sevillas mareridt så ud til at fortsætte. Sarabia blev dog helten med et perlemål til 2-3 og således vandt Sevilla deres kampe.

Barcelona mødte herefter Deportivo la Coruna og som bekendt fik SuperDepor ikke et ben til jorden. Neymar var sprudlende, Suárez og især Rafinha var skarpe og da Messi kom på banen i anden halvleg, sørgede han for 4-0 og en klar dominans på bolden af Barcelona. Paco Alcácer fik flere store chancer, men formåede ikke at udbygge resultatet.

Herefter var det Atletico Madrid på hjemmebane mod Granada og den kamp startede overraskende med et mål til Granada, som dermed ødelagde Jan Oblaks stime på otte timer og 37 minutter uden mål lukket ind for både klub og landshold. Seneste til at score mod ham var Rakitic. Atletico Madrid ville det dog anderledes og inden for en time havde Yannick Ferreira-Carrasco scoret hattrick til 3-1, Gaitan gjorde det til 4- og 5-1 før Tiago få minutter før tid scorede til slutresultatet 7-1.

I Andalusien tog Real Betis imod Real Madrid og det blev en kamp, som madrilenerne uden problemer vandt. Varane pandede kuglen i mål efter fire minutter, Benzema og Marcelo fulgte op før Isco sikrede 0-4 inden pausen. I anden halvleg reducerede Alvaro Cejudo til 1-4, men så fik Isco og Ronaldo tog bolde i mål og således vandt Zidanes hold 1-6 ude mod Betis.

Dermed er det status quo i toppen af spansk fodbold. Se den nuværende ligastilling her. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Status quo i toppen af spansk fodbold

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder