Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Messi sikrede sejren i sidste sekund: 2-3

Nyheder - 22. oktober 2016




Spillemæssigt spillede Barcelona slet ikke en god kamp. Valencia var aggressive, kontante og hårde mens dommeren fuldstændigt sejlede gennem hele første halvleg. Kampen bar præg af en masse boldtab, fejl og dårlige aktioner denne eftermiddag på Mestalla, hvor Messi scorede to gange - det sidste på straffe i sidste sekund.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Roberto, Mascherano, Umtiti, Digne, Gomes, Busquets, Iniesta, Messi, Suarez og Neymar

På bænken
Masip, Rakitic, D. Suárez, Paco, Vidal, Mathieu og Alena

Mål
- 0-1 23' - Messi
- 1-1 52' - Munir
- 2-1 57' - Rodrigo
- 2-2 62' - Suárez
- 2-3 90+4' - Messi




5'
- Valencia plejer som regel at starte som lyn og torden på hjemmebane mod Barcelona, men denne gang stiller de sig langt tilbage og lukrerer på kontraangreb. Noget, som tilhængerne bestemt ikke er tilfredse med.

11' - ind-/udskiftning
- Valencia-spillerne har været meget hårde i duellerne og denne gang knækker de Iniesta. I en tackling kommer han til skade med knæet og bliver båret ud. Rakitic kommer ind.



16'
- Dommer Undiano Mallenco er på meget glat is. Han har flere gange dømt fordel til Barcelona for snedige frispark og træk af Valencia-spillerne, som klart er til gult kort, men Mallenco glemmer alt om det hver gang.

17'
- Så kunne han ikke løbe fra den. Garay nedlægger Suárez bagfra og får et gult kort. God frisparksmulighed til gæsterne.

19'
- Fantastisk. Mallenco bøvler igen. Mario Suarez kommer med knopperne forrest direkte ind på Gomes' ben. Et klart rødt kort, men Mallenco giver frispark og ikke andet.

23' - MÅL!!
- MESSI! Han er så knivskarp! Rakitic' indlæg blokeres, men falder ud til kroaten igen. Han finder hurtigt Messi, som fladt banker bolden i mål. Suárez står i offside og er nødt til at hoppe for at lade bolden gå i mål. Et mål, der klart skulle annulleres, men linjedommeren så det ikke.

26'
- Cancelo kommer flot igennem i Dignes side og klasker bolden fladt indover, men Rodrigo er lige præcis centimeter for langsomt fra at prikke bolden i mål. Stor chance til værterne!

31'
- STOR CHANCE! Barcelona spiller den hele vejen op og det ender med en stor chance til Messi, som keeper Alves redder flot. På returen hamrer Gomes den op på 17. række.

33'
- Puha, Umtiti! Han går i ryggen på Rodrigo i feltet, som falder til jorden. Mallenco dømmer ikke straffespark, selvom Umtitis tackling på ingen måde var ren.



36'
- Voldsom chance til Suárez! Han bliver sendt i dybden, men igen redder Alves på fremragende vis!

37'
- Stor chance igen til Suárez! Han har slet ikke skarpheden med sig i dag. Han kommer helt ind under mål og forsøger sig, men rammer slet ikke bolden godt nok til at overrumple Diego Alves, der indtil nu har spillet en forrygende kamp.

44'
- Fantastisk Ter Stegen! Parejo kommer helt alene igennem, men den tyske keeper er klar og kommer ud og gør sig utrolig bred og redder.

45+2'
- Tæt på et drømmemål af Neymar lige inden pausen! Dignes indlæg rettes af og lander tilfældigt foran Neymar, som prikker dem op i vejret og laver et saksespark, men bolden går forbi målet.

50'
- Stor chance igen til Barcelona! Neymar trækker ind i banen og trykker af. Alves halvklarer og giver en retur til en helt fri Rakitic, som banker den lige på stolpen.

53' - MÅL!
- Så kom udligningen. Og det er Munir El Haddadi, der scorer til 1-1. Når Barcelona-spillerne ikke udnytter de store chancer, så går det straks den anden vej. Parejo har bolden i højre side og finder en fuldstændig nøgen Munir på kanten af feltet, hvorfra han med ydersiden klapper bolden i mål. André Gomes' tilbageløb var her under al kritik.

57' - MÅL!
- Barcelona er slet ikke kommet ud til anden halvleg. Midtbanen er faldet fuldstændig fra hinanden og denne gang er der ingen som følger med Rodrigo inde i feltet, som får en bold af Nani og klasker den stensikkert i mål til 2-1.

60'
- Barcelonas forsvar er hullet som en si i disse minutter. Katastrofale placeringer af Mascherano og Gomes, Sergi Roberto rammer ingen med sine afleveringer og midtbanen hjælper absolut ikke til. Kun en god aktion af Digne forhindrede 3-1.

62' - MÅL!!
- Diego Alves disker igen op med en god redning efter en hjørnesparkssituation og modsat en uskarp Rakitic fra tidligere, kanonerer Suárez returen fra keeperen i nettet til 2-2.

66'
- Sikke dog en udstråling af André Gomes. Han misser en fuldstændig simpel bold og vælter. Og i stedet for at styrte op og erobre den tilbage, tager han sig god tid med at komme op. Han har været meget sløv hele kampen.

72' - ind-/udskiftning
- André Gomes går ud. Denis Suárez kommer ind.

82'
- Voldsom stor chance til Nani, der kommer helt alene igennem, men brager bolden forbi mål.



90+3'
- Barcelona får straffespark i absolut sidste sekund! Luis Suárez bliver nedlagt i feltet.

90+4' - MÅL!!
- MESSI SCORER!! Diego Alves går til den rigtige side, men han formår ikke at holde bolden ude af nettet og Messi scorer til 2-3 i sidste sekund og vinder kampen for Barcelona!

Slut
- Barcelona henter sejren i en meget hårdt spillet kamp, hvor Messi altså hentede sejren i sidste sekund på straffespark. I jubelscenen efterfølgende fik Neymar en flaske smidt i hovedet, noget, som Messi blev rasende over, da han var udsat for præcis det samme for to sæsoner siden, da Busquets dengang scorede et matchvindende mål i sidste sekund. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Messi sikrede sejren i sidste sekund: 2-3

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder