Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Real Madrid fik, hvad de kom efter

Nyheder - 3. december 2016




Sæsonens første El Clásico blev afviklet denne lørdag på Camp Nou. Real Madrid mødte op med et seks points forspring og derfor var presset lagt på Barcelona før opgøret. Læs om kampen her.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, S. Roberto, Piqué, Mascherano, Alba, Rakitic, Busquets, Gomes, Messi, Suárez og Neymar

På bænken
Cillessen, Denis, Arda, Iniesta, Paco, Digne og Umtiti

Mål
- 1-0 53' - Suárez
- 1-1 90' - Ramos



3'
- Real Madrid snydt for straffespark efter bare tre minutter! Skandaløst af dommeren ikke at dømme den. Vazquez trækker forbi Mascherano, der tydeligt kommer for sent. Her var Barcelona heldige.

10'
- Første farlige angreb fra Barcelona, hvor Messi, Suárez og Gomes er med før Neymar modtager den i venstre side. Hans vip indover finder Sergi Roberto, som får et hjørnespark ud af sit forsøg.



11'
- Elendigt af Ter Stegen. Absolut elendigt. Mascherano sender bolden tilbage til tyskeren, som kommer ud og kan tage et træk og hamre den langt op. Men i stedet sender han den direkte udover sidelinjen. Benzemas pres var halvhjertet.

13'
- Kampens første gule kort tilfalder Isco, som trækker Neymar ned.

14'
- André Gomes viser hvorfor han slet ikke burde være på banen. Han har Piqué, Mascherano og Ter Stegen at aflevere tilbage i banen til. I stedet sender han en svag aflevering mellem Piqué og Mascherano og Benzema kan herfra indlede sin jagt - men Ter Stege spurter ud af sit felt og får knaldet bolden væk.

15'
- Endnu en dårlig dommerpræstation. Messi formår at snige sig forbi to mand, men en Real-spiller stopper bolden med hånden. Intet dømt.

17'
- Denne gang kan dommeren ikke gøre andet end at fløjte. Modric begår sit andet frispark på Messi på tre minutter. God mulighed til Barcelona på kanten af feltet.

18'
- Frisparket fra Messi kan Navas redde uden at blive beskidt.

19'
- Gomes med endnu en dårlig start på en Barca-kamp. En simpel bold, som han ikke formår at tæmme, og så laver han frispark på Varane og ødelægger opspillet.



21'
- En lang bold spilles op til Neymar, som finder Suárez inde i feltet blandt to modstandere. Angriberen lægger bolden ned til sig selv og forsøger sig, men skuddet blokeres af Varane.

22'
- Sergi Roberto bliver fuldstændig sat af Vazquez, som sender bolden ind til Benzema. Han forsøger med en flugter, men Mascherano blokerer.

23'
- André Gomes er tæt på at koste en stor chance! Han samler bolden op på kanten af eget felt, og i stedet for at spille den til fem mand, som er helt fri, så dribler han og mister bolden. Heldigvis for ham kommer Busquets ham til undsætning i sidste øjeblik.

29'
- Neymar noteres for et gult kort for et frispark på Vazquez.

35'
- Ny god chance til Barcelona på kanten af feltet. Carvajal fortjener et gult kort på et frispark på Neymar, men dommeren dømmer kun frispark.

37'
- Neymar smider bolden direkte hen i fødderne på Modric, som sender Ronaldo afsted i et kontrastød. Han trækker ud og fyrer kanonen af, men Ter Stegen redder til hvidt hjørnespark.

38'
- Alba glider, Vazquez kommer fri og sender Ronaldo afsted. Portugiseren trækker ind i feltet, men Alba stormer tilbage og prikker bolden tilbage til Ter Stegen.

39'
- Nu er det Barcelona, som bliver snydt for et straffespark. Carvajal har klart hånd på bolden inde i feltet, men dommeren vinker afværgende.

44'
- Tæt på selvmål af Piqué! Benzema brager frem i et kontrastød og alle bakker for ham før han forsøger med et indlæg, som Piqué sender til hjørnespark. Ganske få meter fra at gå i mål.



45'
- Varane kommer højt på hjørnesparket, men hans forsøg reddes af Ter Stegen.

46'
- Igen Ter Stegen. En svag, svag aflevering af keeperen, som igen sender bolden direkte udover sidelinjen og giver Real Madrid indkast.

48'
- Gomes snorksover. Sergi Roberto redder bolden og den triller mod Gomes, men han venter bare til bolden lander hos ham i stedet for at gå mod den. En Real Madrid-mand opsnapper kuglen og Barcelona mister den hurtigt igen.

49'
- Gomes igen. Ødelægger opspillet. Bolden køres stille rundt og så sender han en håbløs aflevering afsted mod Neymar, som klart ikke kan nå den.

52'
- Varane nedlægger Neymar i venstre side udenfor Real Madrids felt. God mulighed igen til Barcelona fra en dødbold.

53' - MÅL!!
- Så fik Barcelona endelig udbytte af de mange dødbolde! Neymar svinger frisparket ind i boksen, hvor Suárez header den i mål til 1-0.

58'
- KÆMPE chance til Benzema! Kovacic sender en god aflevering ind i feltet til en fri Benzema, men han formår ikke at tæmme bolden ordentligt i første omgang og så bliver han generet så meget af Piqué, at han mister bolden.

52' - ind-/udskiftning
- Rakitic går ud. Iniesta kommer ind til kæmpe jubelbrøl.

68'
- KÆMPE CHANCE TIL NEYMAR!!! Helt utroligt, at han ikke rammer målet! Iniesta driver den frem i vanlig stil, spiller den bredt til Neymar, som fuldstændig tørrer Carvajal og kommer fri til et skud inde i feltet, men han brager bolden lige over det ene målhjørne. Bolden gik fra Ter Stegen -> Busquets -> Sergi Roberto -> Messi -> Iniesta -> Neymar.

69'
- Ny stor mulighed denne gang til Iniesta. Han forsøger sig, men Carvajal får lige præcis rettet bolden i sidenettet.

71'
- Barcelona trykker hårdt på! Kæmpe chance igen! Neymar tager bolden med og spiller et-to med Messi. Brasilianeren trykker af, men igen rettes den ud til hjørnespark.

75'
- Suárez får et gult kort for at brokke sig. Varane havde klart hånd på i en duel uden for feltet. Intet dømt - Suárez brokker sig, Suárez ser gult.

77' - ind-/udskiftning
- André Gomes går ud. Arda Turan kommer ind.

80'
- Carvajal med endnu en hård tackling på Neymar. Det skulle have været rødt - men han fik ikke gult i første omgang og får derfor først et gult kort nu.

82'
- KÆMPE CHANCE TIL MESSI! Iniesta med en latterlig god aflevering i dybden til Messi som får den med, men han hugger bolden fladt forbi Madrids mål.

87'
- Real Madrid trykker på i håbet om en udligning mens Barcelona står tilbage og satser på kontra. Denne gang er det Ramos, som kommer op til et indlæg, men han header over kassen.

87' - ind-/udskiftning
- Neymar går ud. Denis Suárez kommer ind.

89'
- STOR CHANCE TIL RONALDO! Marcelo sender bolden om i bagrummet til Ronaldo, som header ned i fødderne på Alba. Han styrer den til hjørnespark. Tæt på at gå i mål.

90' - MÅL!
- Mascherano begår et dumt frispark. Frisparket sendes indover til Ramos, som scorer til 1-1.

Slut
- Barcelona scorede til 1-0, spillede godt, men stillede sig langt, langt ned og lod Real Madrid kontrollere kampen og skabe chancer. Det tillod Ramos at udligne til sidst. 1-1 på Camp Nou og dermed fik Real Madrid lige præcis det, de kom efter baseret på deres taktik fra kampens første fløjt. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Real Madrid fik, hvad de kom efter

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder