Neymar er i en rivende udvikling og anses for at være næste mand til at vinde Ballon d'Or efter Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. Brasilianeren skulle angiveligt have fortalt sin far hvilken træner han ser i Barcelona fra næste sæson når Luis Enrique stopper i håbet om at fortsætte sin udvikling.
For et par måneder siden kunne Enrique bekræfte, at han efter indeværende sæson stopper som cheftræner i klubben. Derfor påbegyndte Barcelona jagten på en ny træner og listen har vokset sig ganske stor. Men Neymar ønsker ifølge UOL Esporte, at Enriques nuværende assistent, Unzue, tager over fra næste sæson. Det fortæller Neymars far til mediet.
Unzue kender alt til Neymar og med ham ved roret er brasilianeren sikker på, at han kan fortsætte sin udvikling og samtidig får klubben en mand på bænken, som kender alt til klubben. Spillerne i truppen skulle angiveligt være stor tilhænger af at Unzue forfremmes, men i sidste ende er det sportsdirektør Robert Fernández og præsident Josep Maria Bartomeu, som tager beslutningen.