Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Semedo: Jeg værdsætter den tillid jeg får

Nyheder: Af Emil Mozart Hansen - 13. september 2017




FC Barcelona hentede tidligere på sommeren den portugisiske højreback, Nelson Semedo, i Benfica. Barca havde længe været på udkig efter en fast mand til højrebacken, efter brasilianske Dani Alves forlod klubben for nogle sæsoner siden. Mange forskellige navne havde været inde i billedet, men valget endte med at falde på 23-årige Nelson Semedo, som skrev under på en 5-årig aftale med klubben. Dermed blev der sat et gevaldigt pres på Semedos skuldre, da han skiftede til Barca, men indtil videre har han gjort det glimrende.

Siden hans ankomst er det blevet til 3 officielle kampe i Barca-trøjen. Semedo har leveret over alt forventning i disse 3 kampe, hvor der heller ikke er blevet lukket mål ind. Stærke defensive aktioner og gode offensive dybdeløb har været noget af det, som Semedo har disket op med. Han konkurrer lige nu med spanske Aleix Vidal om pladsen på højrebacken, men Semedo ligner klart en vinder af den duel. Også tirsdag aften blev det til fuld spilletid til Semedo i Champions League kampen mod Juventus, der blev vundet 3-0. Her leverede portugiseren endnu en fremragende præstation. Efter kampen var det en meget lykkelig Semedo, der talte med pressen,



- Jeg forsøger altid at gøre det bedste jeg kan og give mig 100%. Træneren har de sidste par kampe vist mig meget tillid, så jeg vil gerne vise ham, at det er den rigtige beslutning ved at levere gode præstationer på banen og hjælpe holdet. Det er en drøm for enhver fordboldspiller at spille Champions League. I aften spillede hele holdet en fantastisk kamp. Det var vigtigt at starte turneringen med en sejr.

Barca havde som nævnt brasilianske Dani Alves i truppen for nogle sæsoner siden. Han betegnes som en af de bedste højrebacks i verden. Han er også en, som Semedo ser op til.

- Hver eneste dag forsøger jeg at forbedre mig. Der er stadig meget at lære, men jeg tager en dag af gangen. Jeg ser meget op til Dani Alves. Jeg vil forsøge at gå i hans fodspor og komme på samme niveau som ham en dag, men lige nu nyder jeg bare at spille for Barca og være en del af det fantastiske hold. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Semedo: Jeg værdsætter den tillid jeg får

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder