Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Avis: Iniesta misser også Sevilla-kampen

Nyheder: Af Mohammed Sayegh - 2. november 2017


Avis: Iniesta misser også Sevilla-kampen

Andrés Iniesta er netop nu ved at komme sig over en lårskade, som har holdt ham ude af de seneste par kampe. I weekenden forventes han også at sidde over, da lægerne ikke ønsker at tage nogle chancer med ham, erfarer avisen SPORT.

Både mod Athletic Bilbao og Olympiakos sad Iniesta over og samtidig har Barcelona et håb om, at Spaniens landstræner ikke udtager ham til de kommende landskampe, så han kan få maksimum hvile før næste omgang af La Liga sparkes i gang.



Lørdag aften tager Barcelona imod Sevilla hvor Iniesta ikke forventes at være med. Herefter er der en pause med landskampe og først den 18. november skal catalanerne i aktion igen når man gæster Madrid-holdet Leganes. Til den kamp vil kaptajnen være 100 procent klar og det er målet, at han slet ikke spiller kampe indtil da.

Ernesto Valverde vil derfor være uden tre midtbanespillere mod Sevilla: Iniesta, Sergi Roberto og André Gomes. De to sidstnævnte blev skadet i forbindelse med Olympiakos-kampen og da midtbanemanden Rafinha også er skadet har Valverde 'kun' Busquets, Paulinho, Denis Suárez og Rakitic til rådighed. Arda Turan har døjet med en fodskade og er tydeligvis ikke en del af Valverdes plan.

Odds-tilbud
Få 20,- kr. for hver kamp dit hold vinder med 2+ mål
Der henvises til Betfairs eget reglement






Ugens mest læste

Seneste nyheder