Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Fem områder hvor Messi slår Ronaldo

Nyheder: Af Sajad Koftan - 8. november 2017




I en fodboldverden fyldt med rekorder, trofæer og personlige toppræstationer er det naturligt at sammenligne kun de allerbedste spillere med hinanden.

For aldrig i historien er det set at to konger har regeret i samme land. Ej heller ser man to kaptajner på ét skib eller to præsidenter for samme regering.

Lionel Messi og Ronaldo vil derfor altid blive spillet ud mod hinanden i alverdens statistikker, på trods af at de to stjerner altid forholder sig neutralt til hinandens evner og præstationer.

I de seneste to år har Ronaldo været øverst på tronen, hvad angår de personlige trofæer og rekorder, hvor både Real Madrid og Portugal har dannet grundlaget for den store hæder øverst på podiet.

Det er efterhånden dog krystal-klart for enhver fan, spansk eller catalansk, at flere af Messis styrker overgår alle klodens fodboldspilleres evner.

Vi har nedenfor nævnte de fem områder, hvor den argentinske troldmand overgår Ronaldo - de fem punkter stammer fra Sportskeeda.

Det taktiske fleksibilitet

Fodboldverden er nærmest gået i chok, nu hvor Ronaldo kun har scoret én gang på sine 48 forsøg.
Årsagen til Ronaldos manglende storspil kan meget vel være den manglende taktiske fleksibilitet fra portugiseren, som har medført at Ronaldos scorings-rate pt kun er på 2,08 %.
Ronaldo var vant til at florere på venstre side af angrebet hos Real Madrid, hvor læderet blev sparket i kassen nærmest på daglig basis.
Men efter at Ronaldo har spillet på den centrale position i front i et tremands-angreb i Madrid, har det mildest talt været sløjt fra den målvante topscorer.

Lionel Messi omstillings-evne er unik på dette område.
I 2014 da Luis Suarez kom til Barca, blev Messi rykket ind på den centrale position i angrebet, mens Neymar og Suarez tog sig af kanterne i front.
På den centrale position beviste Messi endnu en gang, hvor stor en målscorer han er. Under den tre-årige MSN-periode var den argentinske storspiller mere end blot knivskarp for sin klub med imponerende 153 mål og 67 oplæg.
Baseret på netop denne taktiske ændring, er det soleklart at Messis evne til at tilpasse sig overgår alle andre spillere, inklusiv Cristiano Ronaldo, hvor sidstnævnte ikke besidder de samme evner som en decideret taktisk holdspiller.

Triumfer som ét hold

Der hersker ingen tvivl om Ronaldos individuelle evner og kompetencer på en fodboldbane, som er i verdensklasse.
Kigger man derimod på Messi vil man blive overbevist om at argentineren ikke blot er en individualist, men også en af de mest overlegen og markante holdspillere verden nogensinde har set.
Siden starten af sin karriere har Messi vundet hele 30 trofæer med sin klub, i kontrast til Ronaldos 26 trofæer til pokalskabet, for alle de hold som portugiseren har spillet for.
Selvom Messi jo scorer på samlebånd for Barca, er troldmanden ikke bleg for at gøre sine holdkammerater bedre i alle situationerne på banen.
Et fokusområde som er en mangelvarer for Ronaldo, hvor man ofte ser en større egoisme på banen hos Real-stjernen. Her får man nemt den opfattelse af at kloden tilsyneladende kun drejer rundt om Ronaldo, og ikke de resterende holdkammerater på banen. Her kunne Ronaldo nemt lære lidt fra sin argentinske rival, om hvordan man både kan score mål og samtidig være en perfekt holdspiller for sin klub.

Derfor er det også nævneværdigt at Messi har vundet The Treble to gange i karrieren. Noget som Ronaldo ikke har formået endnu.
Ronaldo er desuden ofte blevet kritiseret for sin arrogante og egoistiske attitude, også fra holdkammeraterne selv.

De målgivende afleveringer

Selvom argentineren er en vanvittig målscorer, så nyder Messi også at lægge op til mål og skabe chancer for sit hold.
Messi har rekorden for flest oplæg i La Liga (116), mens Ronaldo har lagt op til 82 mål. Hvis man sammenligner begge spilleres karriere hidtil, er Messi stadig langt foran med sine 237 oplæg i modsætning til Ronaldos 207 oplæg.

Årsagen til Messis dominans på dette område skal tilskrives argentinerens ufattelige evne til at finde sine medspillere, uanset hvor de befinder sig. Jo dybere Messi trækker tilbage på banen, jo større en trussel er han for sine direkte modspillere. Her varierer Messi både med driblinger, afleveringer og langskud i en så kryptisk kombination, at det er direkte umuligt at forsvare sig imod.

Ronaldos løbemønster bærer ligeledes et stort ansvar for de manglende oplæg, nu hvor den portugisiske landsholdspiller ofte løber ind i feltet hvor han er klar til at sparke bolden i mål, fremfor at modtage bolden midt på banen og dermed være med til at bygge spillet op.

Drible-evnerne

Selv Real Madrid-fansene ville give os ret i dette.

Der findes ingen fodboldspillere i verden, som kan måle sig med Messis utrolige drible-evner. Der findes ingen forhindringer store nok til at stoppe Magiske Messis soloture, uanset om det er gennem tre-fire modspillere inde i feltet, eller langs kanten hvor argentineren ofte er hurtigere end alle andre... selv med bolden ved fødderne.

Messis dribleture inspirerer og imponerer selv de mest kritiske anti-fodbold-kærester, som intet kender til fodbold generelt. Ved blot at følge Messis bevægelser, krops-finter og tyngdepunkt vil man blive både imponeret og tiltrukket af argentinerens talenter med bolden ved fødderne.

Ronaldos drible-egenskaber er ligeledes imponerende. Dog benytter Ronaldo sig mere de klassiske tricks på banen hvor han, mange gange tidligere i karrieren, har snydt sine direkte modspillere på denne måde.
Mens Ronaldo finter sig forbi en spiller, er Messi allerede løbet forbi fire spillere blot ved at bruge krops-finter og sit ualmindeligt lave tyngepunkt.

Siden sæsonen 09-10, har Messi i gennemsnit foretaget 7,6 driblinger pr kamp, hvoraf 4,5 af dem har været vellykkede. Ronaldo derimod har i gennemsnit forsøgt sig med 3,6 driblinger, hvoraf kun 1,8 af dem har været succesfulde.

Også hvad angår solo-mål er Messi overlegen. Alt i alt er der ingen over eller under argentineren, når det omhandler de magiske drible-evner på en fodboldbane.

Mest effektive målscorer

At score mål er en fundamental del af spillet på banen. Messi er født til at gøre netop dette.

Naturligvis har Cristiano Ronaldo generelt scoret flere mål sammenlignet med Messi, men Barca-stjernen har dog et bedre scoringsgennemsnit pr sæson end sin rival.
Selvom Messi startede sin professionelle karriere et år efter Ronaldo, har han bibeholdt sit imponerende scorings-snit på 0,81 mål pr kamp, sammenlignet med Ronaldos 0,70 mål pr kamp.

Sammenligner man rivalernes bedste sæsoner med hinanden, er Messi igen overlegen.

Ronaldos bedste sæson var i sæsonen 14-15, hvor han scorede 61 mål i 54 kampe. Messi derimod scorede vanvittige 73 mål i 60 kampe i sæsonen 11-12.
Her var argentinerens scorings-snit 1,19 mål pr kamp, mens Ronaldos snit lå på 1,10.

Hvad angår effektiviteten foran kassen, er Messi dermed uden sammenligning.

Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Fem områder hvor Messi slår Ronaldo

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder