Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Længere interessant interview med Luis Suárez

Nyheder: Af Emil Mozart Hansen - 8. november 2017




FC Barcelonas uruguayanske angriber Luis Suárez har ikke fået den bedste start på sæsonen. Sidst den 30-årige angriber fik netmaskerne til at blafre var i 1-1 opgøret på udebane mod Atlético Madrid tilbage i oktober måned. Her sikrede han FC Barcelona et utroligt vigtigt point bare ti minutter før tid. Men udover den vigtige scoring mod Atlético Madrid, så har LuIs Suárez kun scoret yderligere to gange i La Liga denne sæson.

I sidste sæson bombede Luis Suárez mål ind efter behag. Han sluttede faktisk sæsonen som nr. 2 på topscorerlisten i La Liga med 29 mål. Samtidigt var Luis Suárez den spiller, som lavede flest assist af alle i La Liga sidste sæson. Hele 13 gange blev Luis Suárez noteret for en assist til sin medspiller, men denne sæson har han været meget uskarp. Chancerne for at score mål har bestemt været der, men skarpheden har han endnu ikke fundet frem.

Man har også tydeligt kunne se på Luis Suárez, at han har været frustreret over den manglede skarphed. Lige nu er Uruguays landsholdstrup samlet forud for deres to venskabskampe mod Østrig og Polen. Her er Luis Suárez dog ikke med. Han træner derfor med de resterende FC Barcelona-spillere, som heller ikke er på tur med deres landshold. Den spanske avis SPORT fangede derfor angriberen, hvor de lavede et længere interview.

Hvad er planen for den kommende landskampspause?
Jeg skal sørge for at få restitueret, så jeg er 100% klar efter pausen igen, men jeg skal også træne for at holde mig igang. Jeg får mulighed for at træne nogle specifikke ting her i pausen, hviilket jeg glæder mig til. Personligt synes jeg, at det er dejligt med en pause lige nu. Da jeg blev ramt af knæskaden tidligere på sæsonen, der var jeg nødt til at spille med landsholdet, selvom knæet ikke havde det godt, fordi det var de altafgørende kampe om at få Uruguay med til næste års VM. Jeg lagde et fysisk hårdt pres på min krop. Jeg har heldigvis fået fri denne landskampspause, hvilket giver mig tid til at puste ud.

Hvad er status på dit knæ? Kan du stadig mærke smerter?
Nej, jeg har heldigvis ikke smerter i knæet mere. Jeg skal dog stadig passe på, da skaden sagtens kan komme tilbage, hvis jeg laver en forkert bevægelse. Her i pausen skal jeg også i behandling med knæet, så smerterne ikke kommer tilbage, når vi begynder igen. Jeg er heldig med, at vi har en utrolig dygtig lægestab her i klubben, der lige præcis ved, hvad vi skal gøre, så jeg bliver 100% klar igen. Jeg vil helst ikke opereres, da det tager lang tid om at blive klar igen efterfølgende. Derfor er jeg glad for, at der findes andre metoder i dette tilfælde.

Du har ikke scoret for FC Barcelona i 451 minutter. Hvad siger du selv til det?
Det er selvfølgelig noget der irriterer mig utroligt meget. Jeg må bare indrømme, at jeg har været alt for uskarp. Jeg føler dog, at jeg gør det rigtige på banen. Jeg mangler bare at få aflslutningerne til at sidde i skabet. Alle angribere oplever disse perioder i deres karriere, hvor de ikke scorer så meget som normalt. Jeg vil dog ikke kalde det for en scoringskrise. Jeg scorede et vigtigt mål mod Atlético Madrid i sidste måned. Jeg synes, at jeg gør de rigtige ting, men jeg mangler som sagt at gøre noget ved slutproduktet.

Synes du, at fansene og holdkammeraterne har været gode til at bakke dig op?
Det kan jeg kun sige ja til. Jeg føler 100%, at fansene og holdkammeraterne står bag mig, selvom jeg ikke scorer så meget for tiden. Jeg vil dog gerne snart give dem noget tilbage som tak for deres altid fantastiske opbakning. Jeg må bare fortsætte med at arbejde hårdt, så skal målene nok komme.

Bærer en angriber mere ansvar på sine skuldre end de andre på holdet?
Nej, overhovedet ikke. Hvis en målmand laver en fejl, så får han også meget kritik. En angriber har måske flere muligheder for at lave fejl. Hvis angriberen brænder en stor chance, så får han meget kritik for det. Sker det flere gange i løbet af en kamp, så begynder folk jo for alvor at udtrykke deres utilfredshed. Men hvis forsvarspilleren laver en dårlg aflevering, så får han også kritik. Alle på holdet har lige meget ansvar. Jeg kan ihvertfald sige, at alle gør deres bedste. Der er bare svære perioder i ens karriere, hvor tingene ikke går helt, som man vil have det skal gå. Man må bare ikke lade sig gå for meget på. Det skal nok vende på et tidspunkt.

Har tingene ændret sig efter Ernesto Valverde har taget over?
Træningen er selvfølgelig noget anderledes end under Luis Enrique, fordi hver træner har deres egen måde at gøre tingene på. Valverde har virkelig overrasket mig positivt. Måden han gør tingene på og taler til os spillere er virkelig fantastisk. Han har virkelig sat sit præg på klubben på en unik måde. Han minder dog utroligt meget om Luis Enrique. Valverde er dog mere afslappet, fordi han har været træner i mange år. Han kender gamet, og han ved hvad der skal til for at klare sig godt. Han er en vildt dygtig taktiker. Det har vi også set i mange af kampene denne sæson.

I december måned sidste år skrev du under på en kontrakt, der gælder til 2021, hvor du 34 år gammel. Er Barcelona det rette sted for dig?
Du vil altid være blandt de bedste. Derfor skrev jeg under på kontrakten med FC Barcelona. Det er verdens bedste klub uden tvivl. Jeg ved dog endnu ikke, om jeg kommer til at indstille karrieren her. Jeg har stadig nogle år tilbage endnu. Vi må se hvad fremtiden byder på. Mit mål og drøm er at blive ved så mange år som muligt. Jeg nyder ihvertfald at spille for FC Barcelona.
Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Længere interessant interview med Luis Suárez

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder