Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Valverde: Coutinho kan starte; Mina debut?

Nyheder - 28. januar 2018




Ernesto Valverde har givet sine ord forud for ligaopgøret søndag aften mod Alaves, der gæster Camp Nou. Kampen starter klokken 20:45 dansk tid. Forud for kampen, fører Barcelona ligatabellen med et fint forspring, og Alavés har haft en fin sæson hidtil.

Alavés kan måske bedst huskes som sidste sæsons overraskelse, hvor de havde nogle meget gode opgør mod blandt andet Barcelona, som de besejrede 2-1 på Camp Nou, på mål af brasilianske Deyverson på oplæg af tidligere La Masia-produkt Kiko Femenia, og den tidligere Bilbao-kant, Ibai Gomez. Her scorede Jérémy Mathieu, der scorede udligningsmålet for Barcelona, på oplæg af endnu en tidligere Barca-spiller, brasilianeren Neymar.

Derfor er Valverde godt opmærksom på, at Alavés ikke bliver et nemt opgør.

- Alavés er i fin form, begynder Valverde, om holdet, der i øjeblikket ligger på en 17.-plads, og så tæt på nedrykningsstregen, som man kan komme uden at være under den. Han anvender kampene mod Valencia som advarsler for Barca, der har været i meget god form, og har været ubesejret i nu 27 ligakampe.

- De (Alavés, red.) var fantastiske i Copa del Rey mod Valencia, og Abelardo (Alavés’ træner, red.) har pustet nyt liv ind i holdet. De er meget mere modige og spiller mere offensiv fodbold nu. De kommer her med tanken om, at de kan vinde, ligesom de gjorde sidste år, forklarer cheftræneren, og uddyber:

- Jeg tror, at deres præstationer i cuppen (Copa del Rey, red.) har styrket deres selvtillid, på trods af deres nederlag. Jeg tror ikke, at deres anstrengelser vil have effekt på dem. Jeg ville have foretrukket at spille en kamp på onsdag, der gik ind i forlænget spilletid, end en på torsdag, der ikke gjorde, fortæller Valverde.

Om Coutinho:

Valverde er meget optimistisk om Coutinho, og fortæller, at der er en chance for, at spilleren kan starte inde mod Alavés.

- Ja, han kunne godt starte inde - det er der en chance for. Men hold skal vænne sig til nye spillere, og spillere skal vænne sig til deres nye hold, fortæller han.

Mange af klubbens fans har peget på Coutinho som en erstatning for Iniesta, og nogle har endda gået så langt som at sige, at udskiftningen af Iniesta og indskiftningen af Coutinho var markeringen på Iniestas nedfald i truppens rangering. Det afviser Valverde dog fuldstændigt.

- Han er en forskellig spiller i forhold til dem vi havde før han kom til. Jeg synes ikke, han minder om Iniesta. Andrés er en central midtbanespiller, mens Coutinho er en mere offensiv midtbanespiller, han er mere en målscorer. I stedet for at kalde ham for en erstatning for Iniesta, ville jeg mere mene han er en supplement til Iniesta, uddyber Valverde.

Om Yerry Mina:

Yerry Mina har endnu ikke fået sin debut for holdet, hvilket er forståeligt taget i betragtning at han kom hele vejen fra brasilianske Palmeiras. Men Valverde er ikke bekymret.

- Der er en chance for, at han kunne spille, som der er for hvilken som helst anden spiller. Men jeg dog ikke garantere noget, fortæller træneren.

Om La Liga-stillingen

På trods af, at Barca går ind i kampen mod Alavés med 11 points ned til Atlético, 14 til Valencia, som Barca møder i Copa del Rey-semifinalen, og 16 ned til Los Blancos på fjerdepladsen, holder Valverde fast i, at ligaen er langt fra afgjort.

- Det ville være farligt at tænke på, at vi er så langt forud for de andre hold, at vi kan koncentrere os om andre turneringer i stedet. Tingene kan ændre sig når som helst, advarer han, og fortsætter:

- I forhold til vores hovedrival, ville jeg mene, at det er holdet lige bag os, og i vores tilfælde nu, er dét hold Atlético de Madrid. Men Valencia og Real Madrid er også stærke konkurrenter på lang sigt. Vi vil ikke have, at nogen af dem skærer ned på vores føring.

Om lejesvenden Munir:

Munir El Haddadi er som bekendt udlejet til Alavés, hvor han har haft en fin sæson. På 16 kampe, har han scoret 4 mål og lagt op til yderligere 4, og har en afleveringspræcision på 71,6%. Valverde advarer derfor om ikke at give den talentfulde 22-årige angriber for meget plads.

- Vi skal holde øje med ham, for han er meget farlig, når han får god plads, fortæller han, og fortsætter:

- Det vigtige for ham var at få spilletid, og han kæmper for det, og fortjener det. Han er blevet en vigtig del af Alavés hold. Jeg håber bare, at han ikke gør hvad han gjorde sidste sæson, da han var udlejet til Valencia, og scorer to mål mod os, fortæller Valverde.

Om Copa del Rey-semifinalen:

Som bekendt, skal Barca møde Valencia i semifinalen, efter at Barca slog Espanyol ud med en sammenlagt score på 2-1, og Valencia slog Alavés ud på straffesparkskonkurrencen, efter den sammenlagte score lå på 3-3. Valverde advarer således om Valencia, og om returopgøret, der spilles på La Mestalla.

- Vi ved alle godt, hvor stort et hold Valencia er. Det bliver svært, ligesom det var mod Espanyol (for Barcelona, red.), fordi de har en fantastisk sæson. Og til returopgøret er de på hjemmebane, hvor de altid er stærke, og vil være desparate efter at spille sig videre til finalen, afslutter træneren.

Hvis Barca aftenens kamp, vil de være 14 point forud for Atlético, 17 forud for Valencia, og 19 forud for Real Madrid, der dog har en kamp til gode. Vinder de den, vil de være med i top 3 igen, et point forud for Valencia. Atlético har ligeledes en kamp til gode, som spilles mod Las Palmas, i skrivende stund. Dén kamp spilles på Wanda Metropolitana.

Barcelonas kamp mod Alavés vises på EuroSport 2, med optakt fra klokken 20:40. Alternativt, kan kampen streames på Viaplay. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Valverde: Coutinho kan starte; Mina debut?

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder