Neymar valgte i sommers at skifte FC Barcelona ud med Paris Saint-Germain i håbet om, at komme ud af sin gode ven Lionel Messis skygge for en dag selv at kunne høste Ballon d'Or. Den tidligere topspiller Thierry Henry griner dog over situationen.
- Jeg ved ikke om Neymar forlod Barcelona for at komme ud af Messis skygge. Men det, der er sandt er, at alle spillere står i Messis skygge. Så hvis Neymar ikke ønsker at være i Messis skygge, så skulle han måske skifte sport, fortæller Henry ifølge Sport.
Henry var selv holdkammerat med Lionel Messi i Barcelona og nåede at vinde alt, der kunne vindes med holdet. Det samme formåede Neymar, men i håbet om at vinde Ballon d'Or rejste han altså til Paris for at opnå den drøm.