Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

5 grunde til at Barca skal afvise Neymar

Nyheder: Af Sajad Koftan - 12. marts 2018




Nogle gange er der ingen vej tilbage. Dette er gældende i alle livets perspektiver, da æren og stoltheden er en del af de faktorer som skaber os som mennesker - men også som fodboldklubber i sidste ende, selvom afslutningen på et fodbold-ægteskab aldrig er nemt.

Den brasilianske dribler, Neymar, skulle efter sigende have fortrudt sit skifte væk fra Barcelona, og ønsker, ifølge flere spanske medier, at returnere tilbage Camp Nou - noget som brasilianeren skulle have fortalt sine tidligere holdkammerater fra Barca.

Mediet, Barcablaugranes, har med fem grunde nedenfor, specificeret hvorfor catalanerne skal afvise at tage brasilianeren ind i varmen igen.

1 - Ingen over klubben

Skilsmissen var hård. Men Barcelonas image og stolthed kan og skal ingen knække.
Uanset om man hedder Neymar eller Messi, for den sags skyld, er ingen derfor større end klubben selv.

Neymar var stjernen i Barca og et indgroet aktiv for truppen, hvor MSN-trioen sagde det hele på grønsværen.
Vælger man derefter Barca fra, må man, over tid, gøre sig fortjent til at komme tilbage til Camp Nou - noget som brasilianeren må indfinde sig i.

2 - Barca fansene bestemmer

Mange Barca-fans bærer på et enormt had til Neymar, efter skiftet til PSG i sommers.

Mange ser stadig Neymar som en pengegrisk, grådig og egoistisk fodboldspiller, eftersom de arabiske rigmænd, let og uden de store armbevægelser fra Neymar selv, lokkede den brasilianske landsholdsstjerne væk fra Spanien - helt uden de mindste offentlige overvejelser fra hovedpersonen selv.

Hvis penge er mere værd end sportsligt succes, burde Messi for længst være skiftet til Kina, Frankrig eller England - netop derfor ville et retur-skifte aldrig blive accepteret af klubbens fans.

3 - Tilgangen af Coutinho og Dembele

Barca har, siden Neymar-skiftet, været på indkøb i både Kina, Tyskland og England, hvor de efterhånden har fået stablet en kraftfuld enhed på benene.
Holdet er ubesejret i La LIga og er i finalen i pokalturneringen - uden Neymars tilstedeværelse.

Både Coutinho og Dembele bliver afgørende i den kommende sæson, hvor spillerne kommer til at folde sig ud for alvor i angrebet.

Udover disse stjerner, rygtes Atletico Madrids, Antonio Griezmann til klubben allerede til sommer, hvor man vil fremstå endnu mere frygtindgydende i angrebs-positionerne.

Har Barcelona overhovedet brug for Neymar ?

4 - Valverdes taktik

Barca-træner, Ernesto Valverde, har sværget til taktikken 4-4-2 - forståeligt nok.

Barcelona har været fremragende sæsonen igennem, hvor Messi, Suarez, Coutinho og Dembele, kæmper om pladserne i front - og her er specielt Messi og Suarez de sikre valg til de forreste to pladser.

Neymars retur til holdet, ville betyde at Valverde skulle skille skille sig af med en af disse stjerner og dermed lave om på sine taktiske dispositioner. Chancen for at dette skulle ske, er derfor i lig med nul.

Og af den grund ser vi absolut ingen mening i at hente Neymar tilbage til Camp Nou, når holdet samtidig præsterer på så højt et niveau under den succesrige træner, Ernesto Valverde.

5 - Omklædningsrummet

Det kan næsten sammenlignes med utroskab.
Du troede du havde fundet noget bedre et andet sted, og nu vil du pludselig gerne tilbage til din elskede flamme, da forholdet ikke var som du havde drømt om. Et scenarie som ofte udspiller sig i det virkelige liv.

Neymar-sagen er stort set i samme kategori.
Alle i og omkring truppen er kommet videre. Sejrene hives hjem i samlet flok, hvor spillerne lærer hinanden at kende, både i det private men bestemt også på banen.

Her ville Neymars tilgang blot skabe en unødvendig uro, ustabilitet og rids i Barca-lakken, specielt i omklædningsrummet - noget som truppen og Barcelona bestemt ikke har brug for.

Respekten for Neymar er ikke tilstede mere efter PSG-skiftet, selvom Neymar jo er en gudsbenådet fodboldspiller. Her vægter personlighed, karisma, sammenhold og loyalitet højere end fodbold-egenskaberne på banen - noget som spillerne selv repræsenterer til dagligt.


Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


5 grunde til at Barca skal afvise Neymar

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder