Lionel Messi spillede ligesom resten af Barcelona-mandskabet en forrygende kamp i aftes på Wanda Metropolitano, da Sevilla blev skilt fra hinanden. Argentineren kom også på måltavlen, da han bankede Albas hælaflevering op i nettaget.
Det var hans mål nummer 40 i denne sæson og dermed har han scoret mindst 40 mål i hele ni sæsoner i træk. Èn sæson skiller sig ud når det kommer til antallet af mål på en enkelt sæson, men overordnet set er der tale om en fuldstændig urealistisk målmaskine, som bare fortsætter og fortsætter.
Messis 9 sæsoner 09/10: 47 mål 10/11: 53 mål 11/12: 73 mål 12/13: 60 mål 13/14: 41 mål 14/15: 58 mål 15/16: 41 mål 16/17: 54 mål 17/18: 40 mål - med flere kampe tilbage