22-årige Marlon Santos ankom til FC Barcelonas B-hold på en lejeaftale. Han imponerede dog så stort, at han hurtigt fik debut hos førsteholdet en Champions League-kamp mod Celtic og siden fik spilletid mod Las Palmas i La Liga.
Han spillede nogle gode minutter og klubben besluttede sig for, at købe ham fri. Til manges overraskelse røg han dog videre på en lejeaftale til Nice i stedet for at blive rykket op til førsteholdet. Siden han landede i franske Nice har man dog ikke hørt meget til ham. Og skuffet er han - for han taler slet ikke med Barcelona.
- Jeg aner ikke om Barcelona har været her for at se mig i denne sæsoner. Jeg snakker slet ikke med klubben, lyder det skuffet fra Marlon ifølge Marca. Han fortsætter:
- Selvfølgelig vil jeg tilbage til Barcelona, men mine tanker er 100 procent i Nice lige nu. Jeg har endnu et år tilbage (lejekontrakt på 2 år) og jeg er fokuseret på at løse mine opgaver her.
- Jeg er glad i Nice og jeg har fået en masse erfaring ved at spille ved siden af nogle gode spillere. Mit spil er vokset og jeg har ændret min mentalitet i forhold til fodbolden; og det er det vigtigste. Jeg er blevet stærkere.
- For mig er det godt med konkurrence på holdet, for det gør mig bedre; men uanset konkurrence eller ej, så kræver jeg altid det ypperste af mig selv. Sådan har jeg altid været.
Marlons tidligere holdkammerater hos Barcelonas B-hold hænger lige nu i en tynd tråd i Spaniens andenbedste fodboldrække og det kræver toppræstationer for at overleve.
- Det er en svær tid for dem, men jeg tror på, at spillerne er klar til at tackle udfordringen. Jeg ønsker dem held og lykke.