Ivan Rakitic startede vanen tro på banen, da Kroatien lørdag aften mødte Portugal i ottendedelsfinalen ved EM. En på papiret udmærket kamp, men det udviklede sig til at være en langgaber uden noget at komme efter.
Kroatien var klart det bedste hold på banen og med Rakitic og Modric på midtbanen blev spillet dikteret flot, men skarpheden manglede i den grad hos samtlige 22 aktører på banen - specielt kroatiske Vida, som misbrugte tre store muligheder.
De 90 minutter sluttede uden scoringer og så skulle der to gange 15 til før en vinder blev fundet. Rakitic forlod banen midt i den forlængede spilletid efter at have løbet 13 kilometer med en afleveringsrate på 79%.
Lige som Kroatien pressede hårdt på i slutminutterne af den forlængede spilletid og kom til nogle store chancer, så smuttede portugiserne ned i den anden ende og indskiftede Ricardo Quaresma kunne tre minutter før tid heade bolden i mål til slutresultatet 1-0.