29-årige Arda Turan er lige nu inde i sin bedste form som Barcelona-spiller. Han spiller mere flydende, scorer og formåede også at vende en kamp på hovedet, da han blev skiftet ind mod Gladbach.
I et interview med med tyrkiske Radyospor fortæller han, at han ønsker at slutte sin aktive fodboldkarriere i Barcelona.
- Mit mål er altid at vinde alle trofæer med Barcelona. Champions League er det ultimative mål, da det er det eneste trofæ, som jeg mangler.
- Barcelona er verdens bedste klubhold. At spille bare ét minut for klubben er vigtigt. Jeg gør altid hvad træneren beder mig om på banen.
- Målet er at jeg slutter min aktive karriere i Barcelona.