Barcelona spillede tirsdag aften sidste gruppekamp i Champions League hjemme mod Gladbach. Her havde catalanerne lige præcis ingen problemer med at tromle henover tyskerne. Arda Turan kronede en god kamp med et hattrick.
8' - Flot spil af Denis Suárez, som sender en perfekt stikning i dybden til Aleix Vidal. Han forsøger at finde Paco inde foran mål, men en Gladbach-mand kommer først på bolden og clearer.
11' - Fantastisk aktion af Vidal, som modtager applaus af publikum. Barcelona fanges i et kontrastød, men backen sætter speed på og løber sin modstander op over 30 meter og erobrer bolden.
13' - Kæmpe chance! Messi skaber den med en perfekt bold i dybden til Arda. Tyrkeren forsøger at finde Messi igen, som er løbet ind foran kassen, men bolden kommer lige præcis for hurtigt til at Messi kan nå den.
16' - MÅL!! - Så kom målet! Gladbach har været presset i bund og hvem andre end Messi, som har været oplagt siden første fløjt. Han sender bolden ud til Arda, løber med i feltet men bremser op så modstanderne løber væk. Arda finder Messi igen og han sparker den sikkert i mål til 1-0.
18' - TÆT PÅ! Bolden lander tilfældigt for Messis fødder, som trykker hurtigt af, men keeperen ser den og får lige præcis reddet til hjørne.
43' - Barcelona kører bolden rundt i cirkler og Gladbach rører den nærmest ikke. Her er det Vidal der lægger den ind til Messi, som lige præcis ikke når at sparke den i mål før en Gladbach-mand får prikket til hjørne.
50' - MÅL!! - Så kom målet til 2-0! Denis Suárez sendes afsted i dybden og tager den godt med. Han smækker et indlæg ind, som rettes af, og lander foran Arda Turan. Han pander den sikkert i kassen til 2-0.
54' - MÅL!! - Arda Turan til 3-0! Messi sender bolden i dybden til Vidal, som sender den fladt ind i boksen, hvor Arda Turan dukker op og hamrer den i kassen.
58' - Paco forsøger at lege med. Efter flot opspil af Messi og Iniesta får han bolden med mulighed for at skyde med venstrebenet, men kuglen sidder lige på keeperen.
60' - ind-/udskiftning - Iniesta går ud. Rafinha kommer ind.
67' - MÅL!! - Paco Alcácer med en assist! Han sender den ind i bagrummet hvor Arda er helt alene og han sender den via. keeperen i mål til 4-0.
73' - KÆMPE redning af Gladbachs keeper Sommer! Digne kommer til baglinjen og svinger et indlæg ind, som Messi i flyvende stil header i jorden på nærmest frit mål. Men på utrolig vis når keeperen tilbage og redde.
74' - ind-/udskiftning - Arda går ud. Cardona kommer ind.