Samuel Umtiti er pludselig blevet et stort samtaleemne i de store internationale aviser efter Liverpools køb af Virgil Van Dijk. Umtiti har gjort det fremragende for Barcelona, men han har en frikøbsklausul som mange klubber sagtens kan indløse.
Blot 445 millioner kroner koster franskmanden og det har Pep Guardiola tænkt sig at udnytte. Spørgsmålet er udelukkende om Umtiti har lyst til at skifte til Manchester City - for har han det, så kan Barcelona ikke bremse Citys bud på 445 millioner da det svarer til frikøbsklausulen. Det samme så man med Neymars handel, hvor Barcelona ikke kunne stille noget op, da Neymar selv var interesseret i skiftet.
Umtiti er pt. skadet men ventes tilbage igen om tre ugers tid når Barcelona møder Real Betis. I hans fravær har Thomas Vermaelen leveret en enestående præstation toppet med tre point på Estadio Santiago Bernabeu for en uges tid siden.