Ousmane Dembélé spillede en rigtig fin første halvleg mod Real Sociedad, selvom han manglede at få udbytte af sit slutprodukt. I slutningen af første halvleg tog han et træk forbi Raul Navas, som stormede ind i en voldsom tackling.
Dembélé havde tydeligvis ondt og fik behandling på banen. Han kunne efterfølgende spille halvlegen færdig, men blev 10 minutter inde i anden halvleg skiftet ud, da han signalerede til bænken, at han ikke kunne fortsætte. Efter opgøret kunne FC Barcelona bekræfte, at franskmanden havde pådraget en skade i sin ankel.
Nu skal anklen undersøges nærmere før man kan komme ind på skadens omfang, men umiddelbart ligner det ikke noget, som påvirker hans deltagelse ved VM, som han er udtaget til. Han forventer at støde til den franske VM-trup helt som planlagt. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder