Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Fredet af bossen: Valverde fortsætter

Nyheder: Af Sajad Koftan - 29. maj 2019




Ernesto Valverdes trænersæde har været mere end blot rødglødende på det seneste, efter at fansene og flere Barca-folk har udtrykt stor utilfredshed med træneren, som man vil have afskediget - et scenarie som ikke kommer til at ske foreløbigt ifølge mediet SPORT, som jo hævder at den udskældte cheftræner fortsætter på Camp Nou.

For FC Barcelonas præsident har naturligvis det sidste ord.

Josep Maria Bartomeu, Barcas magtfulde præsident, har efterhånden forsvaret trænerens taktiske dispositioner mere end én gang, på trods af de massive protester som har floreret í og omkring Barca.

For ifølge det spanske medie, SPORT, har præsidenten lukket al snak om en træner-fyring - Valverde fortsætter også i den kommende sæson.

Valverde selv har angiveligt ytret ønske om tid til at reflektere og analysere sin egen situation, inden den dobbelte La Liga-vinder vil træffe sin endelige beslutning.

Ifølge præsidenten er træneren ikke alene ansvarlig for de chokerende nederlag til både Liverpool i Champions League og Valencia, hvor sidstnævnte jo overraskede ved at slå catalanerne ud i finalen i Copa del Rey.

Derudover er det et kendt faktum at Barcelonas præsident er stor tilhænger af Ernesto Valverde, mens sportschefen, Pep Segura, ligeledes også bakker op om Barcas træner.

Derfor forventes det at træneren fortsætter på træner-bænken i den kommende sæson, på trods af det kommende krisemøde, som vil blive afholdt i denne uge omhandlende den endelige og officielle træner-beslutning, ifølge SPORT. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Fredet af bossen: Valverde fortsætter

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder